Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne
Forfatter: F. Kølpin Ravn
År: 1914
Serie: Landboskrifter
Forlag: August Bangs Forlag
Sted: København
Sider: 270
UDK: 581.2
Med 111 Afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
22
Overførelse af et »Smitstof«, som er dette »Noget«,
der hentydedes til ovenfor. Man bruger ogsaa de
latinske Betegnelser Infektion for Smitte eller
Smitteoverførelse og Infektionssygdomme for
smitsomme Sygdomme.
Først ved de sidste 60 Aars Forskning er man
kommen paa det rene med Smitstoffernes og de
smitsomme Sygdommes sande Natur. Det har vist
sig, at disse fremkaldes af snyltende Orga-
nismer, især hørende til de ovenfor omtalte Grupper:
Svampe, Bakterier og Slimsvampe. Smitstoffet er
disse Snylteres Forplantningsorganer. Over-
føres en Snyltesvamps Sporer til en hidtil sund Plante,
vil dens Spirehyfer trænge ind i denne (Værtplanten),
og Svampens Mycelium vil udvikle sig paa Bekostning
af Værtens Væv; derefter vil der dannes nye Sporer,
som betinger Smittens videre Udbredelse. Foruden
Svampe m. m. kan lavere Dyr (Havreaal, Kløveraal
o. fl.) fremkalde smitsomme Sygdomme.
De smitsomme Plantesygdommes Antal er meget
stort og øges stadig, efterhaanden som Undersøgelserne
skrider frem. I de seneste Aar har man paavist
Sygdomme af smitsom Natur, der fremkaldes paa en
anden Maade end ovenfor fremstillet; Smitstoffet er
ikke Svampesporer eller Bakterieceller, men et særligt
Stof (Virus), der findes i de syge Væv; denne
Virus indeholder ingen Spor af Organismer, som
kan paavises ved Mikroskopets Hjælp; mulig findes
der dog endnu mindre levende Væsener (ultra-
mikroskopiske Organismer), der betinger Virus-
ens Smitteevne. Som Eksempel paa Sygdomme
af denne Art kan nævnes Mosaiksygen.
Vanskeligheden ved Forstaaelsen af smitsomme
Sygdommes Natur ligger deri, at Snylternes Legeme
og Forplantningsorganer er saa smaa, at de ikke kan
iagttages med det blotte Øje. Derfor kræves der særlige
Undersøgelsesmaader for at klare disse Spørgsmaal.