Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

23 a. Fremgangsmetoder ved Undersøgelser over smitsomme Sygdommes Natur. Først foretager man en mikroskopisk Under- søgelse af de syge Plantedele, hvorved man iagttager de Forandringer i Vævenes Beskaffenhed, som er ejen- dommelige for Sygdommen, og paaviser Tilstedeværelsen af Mycelium og Sporer eller Bakterier; man kan da meget ofte bestemme og benævne de forefundne Svampe efter Sporernes Form, Bygning og Udvikling. Hvis det da viser sig, at den samme Svampeart altid ledsager en Sygdom med bestemte Symptomer, har man Grund til at antage en Forbindelse mellem de to Fænomener; men derfor behøver Svampen ikke at være Aarsag til Sygdommen. De døde eller syge Væv kunde være fremkomne af helt andre Aarsager, og derved vilde der være skabt Betingelser for en ganske uskadelig Svamps Vækst; Svampen vilde have en »sekundær« Optræden. Derfor maa der yderligere Undersøgelser til for at afgøre Sagen. KunstigSmitteoverførelse (Infektionsforsøg) er af største Betydning for Bevisførelsen. I deres simpleste Form anstilles disse Forsøg saaledes: Med en Kniv afskrabes Sporepulveret paa de syge Plante- dele, hvorefter det røres ud i Vand. En Draabe af det sporefyldte Vand overføres til sunde Blade eller andre Plantedele; man mærker de Steder, hvor Smitte- overførelsen har fundet -Sted. Forsøgene anstilles bedst med Potteplanter, og til Sammenligning med de smittede henstilles andre Planter, som ikke smittes; iøvrigt maa naturligvis alle Forhold være lige for de to Hold Forsøgsplanter; for at sikre Infektionen og beskytte mod Tilførsel af fremmede Svampesporer dækkes Planterne i Reglen med Glasklokker, eller de hen- stilles i særlig dertil indrettede Væksthuse. Hvis det nu viser sig, at den Sygdom, som man undersøger, fremkommer paa de smittede Planter og paa de Steder, hvor Sporerne er udsaaet, medens de usmittede