Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

26 1. Ægte Snyltesvampe (Obligate Parasiter), der hverken i Naturen eller ved Dyrkningsforsøg kan vokse paa død Næringsbund udenfor den levende Værtplante; med Undtagelse af Sporer og Hvileceller dør disse Svampe samtidig med deres Værtplanter. Sporerne kan nok spire i Vand og Næringsvædsker; men naar Oplagsnæringen i Sporerne er udtømt, standser Hyfernes Vækst. Til denne Gruppe hører Rust-, Meldug- og mange Bladskimmeisvampe. 2. Lejlighedsvise Raadsvampe (Fakulta- tive Saprofyter) er saadanne, som under almindelige Forhold udvikler sig som Snyltere og som kan gennem- løbe hele deres Udvikling som saadanne. I Almindelighed findes de ikke i Naturen som Raadsvampe; men paa kunstig Næringsbund kan de rendyrkes og tilende- bringe større eller mindre Afsnit af deres Udvikling. Dette gælder kun Renkulturer; hvis almindelige Raad- svampe eller Bakterier forurener Kulturerne, vil de her omtalte Svampe snart gaa til Grunde. Denne Underlegenhed i Kampen for Tilværelsen forklarer, at disse Svampe ikke kan vokse i det fri, selv i Gødning o. lign. Steder, hvor man skulde synes, at der maatte være gode Betingelser for dem. Til denne Gruppe hører f. Eks. Brandsvampene, Kartoffelskim- melen og Meldrøjersvampen. Nærmest beslægtet med disse er en Gruppe af andre Svampe, der normalt optræder som Snyltere, men som — ogsaa i det fri — tillige er Raadsvampe i visse Stadier af deres Liv. Saaledes er mange »Blad- pletsvampe« (hos Byg f. Eks) i deres Knopcellestadium Snyltere, som angriber de sunde Væv uden særlige Betingelser; men efter Bladets Død fortsættes My- celiets Vækst, og i de visne Blade dannes der Spore- huse . som spiller en stor Rolle for disse Svampes Overvintring. De er lette at rendyrke paa kunstigt Substrat, og de er stærke i Konkurrencen mod de al- mindelige Raadsvampe.