Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

27 3. Lejlighedsvise Snyltesvampe (Fakulta- tative Parasiter) kan gennemløbe hele deres Ud- vikling paa død Næringsbund og i det fri hævde sig i Kampen med andre Svampe; det er en stor og be- tydningsfuld Gruppe, af hvilke nogle er almindelig forekommende Raadsvampe (f. Eks. Drueskimmel, Kimskimmel, Slimskimmel, visse Bægersvampe o. s. v.). Kun under særlige Betingelser optræder de som Snyltere; da er Regelen, at de begynder som Raad- svampe og som saadanne opnaar en tilstrækkelig Kraft til, at de kan tage Kampen op med Vært- plantens levende Celler. Saaledes sker Infektionen meget almindeligt gennem Saar og Beskadigelser, hvor der altid fremkommer noget dødt Væv, eller gennem Knopper og andre Plantedele, som er dræbte af Frost, eller ogsaa gennem de naturlige sukker- holdige Udskilninger i Blomsternes Honningkirtler o. lign. Da de særlige Forhold, som begunstiger disse Svampes Optræden som Snyltere, meget hyppig er til Stede, spiller de en stor Rolle som Sygdorns- frembringere. 4. Ægte Raadsvampe (Obligate Saprofyter) optræder aldrig som Snyltere, d. v. s. de kan ikke dræbe levende Plantevæv eller ernære sig af dette. Derimod kan enkelte gøre Skade ved at overvokse Planter og hæmme disses Livsytringer. Som Eksempel herpaa kan nævnes Branddug, den sorte Skimmel der ses paa Blade af Lind og andre Træer, Humle og Frø-Runkelroer. Denne Svamp kan ikke trænge ind i Bladenes Væv, men lever af Bladlusenes Eks- krementer, der som »Honningdug« danner et sødt, klæbrigt Lag paa Bladenes Overside; Bladlusenes Til- stedeværelse er altsaa en Forudsætning for Brand- duggens Udvikling.