Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

40 er Temperaturen. Under ellers lige Forhold bliver Angrebene mere ondartede med stigende Varmegrad. Bladpletter paa Byg, fremkaldte af Helminthosporium, breder sig ved 13° G. 3,8 mm pr. Døgn, medens de ved ca. 24° C. tiltager med 6,7 mm. Kartoffelskimmelen er værst ved Sammentræf af varmt og fugtigt Vejr. Ved Temperaturer under 8—10° C. breder »Forraadnelse« i Roe- og Kartoffelbeholdninger sig ikke, medens den ved højere Varmegrad kan udvikle sig med forbavsende Hurtighed. En forbigaaende Afkøling begunstiger Spiringen af Sporer hos Rust- og Blad skimmelsvampe (Eriksson, Melhus); dette faar yderligere Betydningder- ved, at den lave Temperatur begunstiger Dugdannelsen. Undertiden kan Snylter og Vært forholde sig for- skelligt overfor samme Temperatur. Saaledes vokser Kartoffelskimmelen livligst ved ca. 18° C.; Vækst finder ikke Sted over 27° C. og Sporedannelsen standser ved 24° C. (Jones m. fl.); ved den sidste Varmegrad er Svampen altsaa kendelig svækket, medens Kartoffel- planten kan vokse ret livligt; derfor er den ikke saa stærkt udsat for ondartede Angreb i meget varme Klimater som i de tempererede. Sporerne af Havre- brand spirer ikke under c. 6° C. (Hertzberg), medens Havrekimen kan vokse ved denne Temperatur; dette forklarer, at meget tidlig saaet Havre d. v. s. Havre, som spirer i meget kold Jord, bliver mindre angrebet af Brand end ved sildigere og i varmere Jord foretaget Saaning. Temperaturen som Smittebetingelse er ingenlunde altid saa let at forklare som i de anførte Tilfælde. Saaledes fremmes Byggets primære Angreb af Blad- pletsyge ved Saaning i kold Jord, til Trods for at Svampens Vækst er meget langsom ved disse og fremmes stærkt ved højere Temperaturer — baade paa dødt og levende Substrat. Ved Siden af Fugtigheds- og Temperaturforholdene er der endnu en Betingelse, som er af Betydning for