Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

69 fugtigt og varmt, kan den naa helt ind til Midten af Knoldene. Smitteoverførelsen til Knoldene foregaar ikke ved at Hyferne vokser ned gennem Stængler og Udløbere; dette fremgaar af, at de første og stærkeste Angreb findes paa de øverst liggende Knoldes Overside og ikke omkring Navlen. Endvidere kan man hindre Smittens Overførelse til Knoldene ved at sprøjte Jord- overfladen med Bordeauxvædske (Jones m. fl.). Og jo dybere Knoldene ligger, des mere beskyttede er de mod Smitte; et Jordlag paa 10—20 cm er nok i saa Henseende (J. L. Jensen, Jones). Knoldene kan være angrebne i stort Antal ved Optagningstiden; men de Knolde, som da er sunde, kan blive smittede ved Berøring med syg Top, som ikke er helt visnet (»Eftersyge«). Endelig kan syge Knolde i Opbevaringsrummene smitte deres sunde Naboer. Kartoffelskimmelen overvintrer i de syge Knolde, hvor dens Hyfer gennemvæver de brunfarvede Pletter; dens Tilstedeværelse kan paavises ved at anbringe Skiver af Knoldene i fugtig Luft, hvorefter den hvide Skimmel vil komme frem paa sædvanlig Vis. Naar syge Knolde anvendes til Læggekartofler, kan Svampen hindre dem i at spire, eller den kan dræbe Spirerne, inden de naar frem til Jordoverfladen. Men det kan ogsaa ske, at der dannes kraftige, blad- bærende Spirer; paa disses Stængler vokser Svampen op fra Knoldene og danner i Juni lange brune Striber, paa hvilke der dannes Sporer; fra disse primært an- grebne Planter spreder Smitten sig til Naboplanterne, saaledes som J. L. Jensen har iagttaget det; dette er Begyndelsen til Eftersommerens ondartede Farsot. Knoldenes Betydning som Smittebærere ses yderligere deraf, at man kan bemærke ondartede Infektioner i Drivbænke allerede i Marts—April, altsaa paa et Sted og en Tid, da anden Smitte er udelukket.