Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

70 Kartoffelskimmelen lader sig rendyrke paa for- skellige kunstige Substrater, og den danner rigelige Mængder af de sædvanlige Sporer. Paa særlige Sub- strater har Clinton og Pethybridge fundet nogle meget ejendommelige Ægsporer, hvilke dog endnu ikke er iagttagne i den syge KartofTelplante. Om Æg- sporerne derfor spiller en Rolle for Svampens Over- vintring, kan ikke siges. Blandt Smittebetingelserne spiller de klimatiske Forhold en meget stor Rolle, idet Fugtighed og Varme begunstiger Myceliets Vækst, Sporedannelsen, Sværm- sporernes Udvikling og Spiring. Derfor vil en fugtig- varm Periode i Juli—August give voldsomme og tidlige Angreb, medens tørt Vejr, som i 1911, giver spar- somme Angreb. Med Vejrforholdene veksler Syg- dommens Styrke og Tidlighed fra Aar til Aar (S. 54); i et Klima som Danmarks vil den meget sjældent være helt betydningsløs. I Opbevaringsrummene fremmes Angrebene meget af Fugtighed og Varme. Sygdommen synes at begunstiges af en rigelig Tilførsel af kvælstofholdig Gødning, og den breder sig hurtigst, naar Bladene er ved at nærme sig deres naturlige Livsafslutning. For Knoldenes Vedkommende synes de mest modtagelige, naar de er unge og tynd- hudede, medens de ældre og tykhudede Knolde er mere, men dog ikke helt modstandsdygtige. De forskellige Kartoffelsorter forholder sig meget ulige overfor Kartoffelskimmelen, hvilket for Toppens Vedkommende viser sig ved, at de enkelte Pletter vokser med forskellig Hastighed, og ved at Pletternes Antal er forskelligt; Følgen heraf kan blive, at nogle Sorter kan bevare Toppen frisk 1—2 Uger længere end andre, der iøvrigt er af samme Tidlighed; af de her i Landet dyrkede Sorter er der ingen, som er absolut uimodtagelig; Toppen kan hos alle blive øde- lagt mindst en Maaned for tidlig. Knoldenes Mod- standsevne er ogsaa forskellig og til Dels uafhængig