Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

71 af Toppens Forhold i saa Henseende; medens Toppen ret hurtigt kan gaa til Grunde, kan hos den samme Varietet Knoldene holde sig friske. Dette kan i nogen Grad forklares ved Tykkelsen af Hudvævet, idet tyk- hudede Sorter synes mere modstandsdygtige, antagelig fordi de ikke saa let bliver beskadigede. Hoved- aarsagen til Knoldenes ulige Modtagelighed ligger imidlertid i de indre, levende Vævs forskellige Re- aktionsevne overfor Svampens Angreb, hvilket ses af, at Modtageligheden kan prøves paa udskaarne Smaa- stykker fra Knoldenes Indre (Jones, Pethybridge); hvis man dræber Knoldene ved Kogning eller paa anden Vis, kan Svampen trives lige godt paa alle Sorter (Jones). Kartoffelskimmelen hører hjemme i Sydamerikas Bjærge; den er ikke kommen til Evropa før 1830—40; i Begyndelsen af 40’erne bemærkedes den i alle ev- ropæiske Lande, saaledes 1841 i Danmark (Fjelstrup). I 1845 var der en almindelig udbredt og ødelæggende Epidemi i de fleste kartoffeldyrkende Egne, der bl. a. i Irland voldte megen Nød og Elendighed. Siden da har den — vekslende efter A arene — stadig været bemærket ondartede Angreb, saaledes at Kartoffel- skimmelen endnu maa regnes blandt KartofTelplantens værste Fjender; naar Ødelæggelserne ikke nutildags bliver saa enorme som i 1845, skyldes det den nu almindelige Dyrkning af forholdsvis modstandsdygtige Varieteter. Skaden beror dels paa, at Udbyttet bliver for lille som Følge af, at Toppen standser sin Er- næringsvirksomhed 1—2 Maaneder for tidligt, dels paa at de indhøstede Knoldes Kvalitet er ringe; selv naar Angrebet er overfladisk, har Kartoflen i kogt Tilstand en ubehagelig Lugt og Smag; endvidere danner de af Kartoffelskimmelen dræbte Partier gode Indtrængningsveje for Bakterier, hvorfor Knoldene bliver lidet holdbare, især under mindre heldige Op- bevaringsbetingelser.