Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

72 Af Bekæmpelsesforanstaltninger er der i Tidens Løb foreslaaet utallige, af hvilke følgende efter de nu foreliggende Erfaringer maa anses for at være de vigtigste: a) Sprøjtning med Bordeauxvædske (om dennes Tilberedning se S. 250); herved holder Toppen sig 1—5 Uger længere frisk grøn end uden Sprøjtning; derfor forøges Udbyttet og de enkelte Knolde bliver større og mere tørstofrige; Mængden af syge Knolde formindskes, og Afgrøden bliver mere holdbar. Sprøjtningen foretages bedst ad 2 Gange; for de tidlige Sorter omkring 1. og 20. Juli, for middel- tidlige og sildige omkring 20. Juli og 15. August. Første Sprøjtning bør foretages, inden Angrebet viser sig, da Behandlingen er af forebyggende Natur; er Sygdommen i fuld Gang, faar man intet eller kun et ringe Resultat. Hvis man er saa heldig at ramme et Tidspunkt, da Toppen er færdig udviklet, inden Svampen har vist sig, vil en enkelt Sprøjtning (om- kring 1. August) kunne give udmærkede Resultater; et enkelt Forsøg har endog givet et Merudbytte af 55 hkg pr. ha. Men da Sygdommen ofte kommer paa et Tids- punkt, da Toppen endnu ikke er udgroet. risikerer man enten at den enkelte Sprøjtning kommer for sent, efter at Angrebet er begyndt, eller for tidlig, saaledes at de sidst udviklede Skud ikke bliver be- skyttede. Derfor viser de fleste Forsøg, at to Sprøjt- ninger giver et sikrere og større Merudbytte end een Sprøjtning. Der bør anvendes ca. 13—14 hkg Vædske pr. ha, mer eller mindre alt efter Toppens Frodighed; ved en for ringe Vædskemængde risikerer man let, at den bliver mangelfuldt fordelt, og at mange Blade derfor ikke bliver beskyttede mod Svampen. Vædskens Styrke er bedst 1 pCt., d. v. s. 1 kg Blaasten pr. 100 1 færdig Vædske. Ved omhyggelig udført Arbejde kan Sprøjtningen