Kjøbenhavns Nyere Kloakanlæg
Udgivet ved Kjøbenhavns Kommunalbestyrelses Foranstaltning
Forfatter: O.K. Nobel
År: 1903
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 73
UDK: 628.2 L
DOI: 10.48563/dtu-0000264
Med Oversigtskaart og 23 Planer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
68
BESKRIVELSE AF ANLÆGETS DETAILLER
af Entreprenør N. C. Monberg, medens Trærørene bleve byggede af Aktieselskabet
Oscar Køhier.
Efter at Ledningerne vare tagne i Brug, viste der sig efterhaanden en Del min-
dre Utætheder paa den inderste Strækning, hvor Trykket er størst. Disse Utæt-
heder skyldes ikke Samlingerne, der som Regel synes at være tætte og gode, men
snarere, at Plankerne fjedre en lille Smule mellem Ringene, hvorved Fugerne
imellem dem aabne sig ganske lidt. De fine Vandstraaler, der pine sig ud herigen-
nem, samle sig foroven og bane sig Vej op gennem Sandet. Man valgte det fede
amerikanske Fyrretræ til Materiale for Rørene, fordi man var bange for, at almin-
deligt Fyrretræ skulde bulne saa stærkt ud i Vandet, at det kunde sprænge Rin-
gene, men man mente dog, at ogsaa Pitch-Pine vilde udvide sig saa meget, at Rø-
rene derved bleve helt tætte. Dette synes imidlertid ikke at have været Tilfæl-
det. Et andet Forhold, der muligt har medvirket til at gøre Rørene noget utætte,
er det, at de paa Grund af deres meget store Længde arbejdede stærkt, naar de
vare udsatte for Søgang under Bugseringen, saa at Planker og Ringe forskøde sig
lidt og maatte rettes inden Nedlægningen. Den store Længde af Rørene blev valgt,
fordi man ansaa Samlingerne for det vanskeligste Punkt ved Arbejdet, og derfor
tilstræbte at faa saa faa som muligt af dem. Havde man vidst, at Samlingerne vilde
volde saa lidt Besvær, som de gjorde, burde Rørene hellere have været byggede i
kortere Længder, og Erfaringerne for Udløbsledningen fra Nordre Pumpestation tale
for, at man vistnok fuldt saa godt som Pitch-Pine kunde have anvendt alminde-
ligt godt Fyrretræ. For at hindre Plankerne i at fjedre sig, har man nu paa
den inderste Strækning nærmest Land efterhaanden inddæmmet Ledningen og
udgravet den saa dybt som muligt og derefter omstøbt den med Grusbeton
mellem lette Spunsvægge, og herved ere efterhaanden de væsentligste Utætheder
fjærnede.
Hele Trykledningen har kostet ca. 880,000 Kr., og heraf falder de 400,000 Kr.
paa Ledningen i Land og 480,000 Kr. paa Ledningen udenfor Kysten.
Trykledningen er afmærket ved to Banker i Land, der holdte over Et angive
dens Retning. Om Natten brænder der en grøn Lanterne paa hver Baake. Des-
uden er Udløbet betegnet ved en Vager med Koste, og mellem Vageren og Land
er der udlagt 3 Bøjer over Ledningen.
Trykledningen fra Vestre Kloakpumpestation har en Længde af 1820 Fod (572 m.).
Den er ligeledes dobbelt og er lagt af 21" (0,533 m.) Støbejærns-Mufferør fra Hauts-Four-
neaux et Fonderies de Pont-å-Mousson. Som det vil ses paa Oversigtskaarlet, er Lednin-
gen lagt uden om den gamle Gasværkshavns Svajebassin, dels for at undgaa at fundere
under Ledningen og dels for at kunne lægge den, inden den gamle Gasværkshavn
blev fyldt. Den har to Højdepunkter, hvor den passerer de to Hjælpeledninger
udfor Viktoriagade og inde paa Pumpestationens Grund. Begge Steder er der
Luftrør til Udluftning af Vandet. Kassen om Luftrøret inde paa Pumpestationen
er benyttet til Anbringelsen af et Dueslag, der ses paa Fig. 30.
Trykledningen fra Nordre Pumpestation. Den endelige Trykledning fra Pumpe-
stationen til den afskærende Ledning i Toldbodvej er, som før nævnt, foreløbigt