Carl Jacobsens Liv Og Gerning
Forfatter: Johannes Steenstrup
År: 1922
Forlag: Udgivet af Ny Carlsberg Fondet
Sted: København
Sider: 278
UDK: Folio 92 Jac
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Det var Jacobsens Haab, at hans og hans Faders Bryggeri kunde
i Tidens Løb bringes ind under en fælles Ledelse, og Direktør Kiihle
havde fra sin Side ogsaa næret Ønske derom. Faa Aar senere skulde
det blive til Virkelighed, men ved Direktør Kuhles uventet tidlige Død.
Den 12. April 1906 bortkaldtes den af Gamle Carlsbergs Udvikling saa
højt fortjente Mand. Faa Maaneder senere udtalte Direktionen for
Carlsbergfondet overfor Jacobsen: »Da det som en Følge af Forholdenes
Udvikling har vist sig nødvendigt at skabe en saa inderlig Forbindelse
som muligt imellem Bryggerierne Gamle og Ny Carlsberg, har Direk-
tionen ment at finde et Hovedmiddel i den Retning ved at slutte en
Overenskomst med Dem om, at De med Deres Stilling som Overdirektør
for Ny Carlsberg forener Overledelsen over GI. Carlsberg, saaledes som
den indtil Direktør Kuhles Død laa i hans Haand«. Hidtil havde der
gældt en Ret til gensidig Opsigelse med et Aars Varsel, men hvis denne
Ordning ikke tiltalte Jacobsen, var Direktionen ogsaa villig til at lade
Kontrakten gælde, indtil Jacobsen blev 70 Aar (12. September 1906).
Jacobsen udtalte i sit Svar, at han paaskønnede overordentlig Direk-
tionens Tilbud, han ønskede dog at bevare den gensidige Ret til at
opsige Kontrakten til Ophør til en 1. Oktober.
De to Bryggerier blev nu efterhaanden samarbejdede til én Virk-
somhed, og Udbyttet deltes til Anvendelse for Carlsbergfondets og Ny
Carlsbergfondets særlige Formaal.
I Anledning af at Bryggerierne saaledes indgik under en fælles
Ledelse den 1. Oktober 1906, lod Jacobsen præge en Medaille, og
denne blev uddelt den 15. Aug. 1907, da det var 60 Aar siden Kransen
hejstes paa det ældre Bryggeri; ligeledes udsendtes der et smukt Hefte
med Oversigt over Virksomheden i de forløbne to Menneskealdre, og
Carlsberg-Fondet skænkede 60,000 Kr. til veldædige Øjemed.
Den omfattende Virksomhed, som saaledes var lagt i Jacobsens
Haand, havde dog sin allervanskeligste Side i det Kontraktsforhold,
hvori for 4 Aar siden han og Direktør Kiihle var indtraadte ved den
Sammenslutning med de Forenede Bryggerier, som de to Bryggerier
Carlsberg havde indgaaet.
Den egentlige Ophavsmand til denne Overenskomst og Bærer af