Carl Jacobsens Liv Og Gerning

I o I I den var Direktør Kuhle. Han formente, at der maatte skabes Ro udadtil i Konkurrencen, saafremt Gl. Carlsberg skulde arbejde videre paa de tekniske Opgaver, som Traditionen fra Kaptein Jacobsens Tid havde stillet i Spidsen og som ved hans Testamente var sat som et Hovedmaal. Han forsvarede dette Skridt ved, at Kaptein Jacobsen, som den praktiske Mand han var, vilde have bøjet sig for de Krav, som en senere Tid førte med sig. Direktionen for Carlsberg-Fondet følte en lignende Træthed overfor de uendelige Konkurrencekampe, og den saa de uhyre Summer, som Krigen kostede. Jacobsen var mere Medaille i Anledning af Carlsberg-Bryggeriernes Sammenslutning (1906). betænkelig, han havde jævnlig ytret sin Misfornøjelse med et allerede fra 1895 bestaaende Kartel med de Forenede Bryggerier, men han havde dog ogsaa Blik for den umiddelbart for Døren staaende Fordel, som Overenskomsten vilde skabe og som vilde komme hans kunstneriske Formaal til Gode. Langt mere betænkelige var de kvindelige Med- lemmer af Jacobsens Familie, saaledes Enkefru Laura J. og især Fru Ottilia, hvem dette Skridt pinte og nagede og som ytrede, at deraf vilde der aldrig komme noget godt. Men Direktør Kiihle trængte paa, de juridiske Raadgivere arbejdede i samme Retning, og saaledes kom Overenskomsten i Stand. Den skulde træde i Kraft fra den 1. Oktober 1902 og vare Aar- hundredet ud. Hver af de enkelte Virksomheder, der omfattedes af 13