Carl Jacobsens Liv Og Gerning

DGANGSPUNKTET for Jacobsens Syn paa al Kunst maa man søge i Thorvaldsens Værker. Saa tidligt som ABG- Bogen havde de været Lærestof for ham, ved sine For- ældres Haand var han vandret de faa Skridt til det beun- drede Museum ovre paa Slotsøen. Naar Skolen havde Maanedslov — har Jacobsen fortalt — kunde han faa Bogholder Kulfif til at lukke Kontoret og følge med sig paa Museet, idet denne paa Dørens Tavle bad mulig kommende Kunder om dér at skrive deres Be- stillinser. Carl havde af sin Fader eller dennes Venner hørt om hvert o enkelt Kunstværks Historie, eller han havde selv læst derom i Bøger. Hjemme paa Carlsberg stod Thorvaldsens Hebe i Nichen i Spisestuen, og under Loftet fortalte Frisen Aleksanders vidunderlige Indtog i Baby- lon. Carl J. blev aldrig Samler af Belikvier, men han var dog glad ved at have erhvervet sig Thorvaldsens Bing, som han bar ved særlig højtidelige Lejligheder. Men som han elskede Thorvaldsen, var han ogsaa optaget af den Billedhuggerkunst, som i Danmark var udgaaet fra Mesteren eller som, paa en lignende Maade som han, havde især søgt Forbilleder i Old- tidens Kunst; han var fuldt fortrolig med og havde paa rede Haand hvert enkelt af Freunds, H. V. Bissens eller Jerichaus Værker. Skulp- turer fra selve den klassiske Oldtid gav vor By den Gang liden Lej- lighed til at studere, hverken ved originale Arbejder eller gennem Af- støbninger. Den unge Mands Sind var endvidere tidlig optaget af, hvordan A. J. Carstens havde aabnet Øjet for den rette Forstaaelse af Antiken og havde øvet stor Indvirkning paa Thorvaldsen, han havde Ærefrygt for, hvad Zoega havde udrettet for at trænge ind i Forstaaelse af Oldtidens Værker og tolke dem paa rette Maade. Hvor kær Malerkunsten end var Carl J., drog den ham ikke til sig med samme Styrke som en plastisk Fremstilling af den menneske-