Carl Jacobsens Liv Og Gerning

 — 104 — lige Skikkelse. Thi det var Gengivelsen af Skønheden og Kraften i Mandens og Kvindens Legemer, Fremstillingen af, hvorledes Aand og Indhold aabenbarede sig i Menneskers Aasyn og Lader, der fremfor alt fyldte ham, derfor skulde han ogsaa blive fuldt optaget af Jul. Langes Studier over Menneskefremstillingens Historie indenfor Billedkunsten. Der var sikkert Sider af Malerkunsten, for hvilke Jacobsen aldrig fik synderlig Interesse, saaledes Landskabsmaleriet; i alt Fald mærkedes det aldrig, at han reves hen selv af store Mestre indenfor denne Kunstart, og der var Grene af Malerkunsten, hvis Berettigelse man næsten kunde formode, at han i sit Indre bestred (saaledes Blomstermaleri, Nature morte — medmindre de da anvendtes som Dekoration). Personlig er- hvervede han sig forholdsvis sjældent Malerier, i alt Fald i de senere Aar, om han end besad enkelte ypperlige Billeder; hos danske Malere bestilte han Portrætter eller Fremstillinger til Minde om Begivenheder (Krøyers Selskab paa Ny Carlsberg, Komitéen for den franske Kunst- udstilling; Tuxens Kongefamiliens Besøg paa Ny Carlsbergs Glyptotek). For Raderinger eller Kobberstik lagde han ikke heller nogen særlig Interesse for Dagen, og han har aldrig været Samler af saadanne. En særlig Værdi havde dog Malerkunsten for ham, naar Billederne indgik i Bygningers dekorative Udstyr, saaledes smykkede han sine Bryggeri- bygningers Kontorer og Gange med Malerier, og han gav i sine sidste Aar Bestillinger paa Billeder til Trappen i Videnskabernes Selskabs Bygning og paa større Fremstillinger til Udsmykning af Glyptotekets Ydervægge1. Det havde altid græmmet Jacobsen, at vor Hovedstad, bortset fra Thorvaldsens Museum, ingen Kunstsamling havde, der kunde maale sig, om end ikke med de kostbare Galerier i Verdensstæderne, dog med de righoldige, dragende Samlinger i mange af Udlandets Byer. Han havde hverken oprindelig eller paa et langt senere Tidspunkt tænkt sig, at han skulde være den, der bragte en saadan Samling til Veje. Jacobsen var begyndt med at smykke sit eget Hus, og først efter Haanden udformede sig hans Samlings Karakter, den udviklede sig i Retninger, der laa langt borte fra hans oprindelige, mere ubestemt flakkende Tanker. Jacobsen har selv i Tale og Skrift skildret sin Sam- lings Tilblivelse2, vi skal kun i korte Træk gøre Rede for dens Vækst.