Carl Jacobsens Liv Og Gerning

Is [go] I EN Samling, som den rejste Bygning kom til at indeholde, svarede ikke helt til det ved Gavebrevet overladte, den talte baade mere og mindre, end hvad der var skænket. Komitéen var bleven enig med Jacobsen om at lade alle de moderne Skulpturer fra det ældre Glyptotek gaa over i det nye, hvad enten de var indbefattet i Gaven eller ikke, me- dens Samlingen ude paa Ny Carlsberg beholdt alle Antiker, selv om de hørte ind under det bortskænkede. Det var jo underforstaaet saavel fra Jacobsens og hans Hustrus Side som fra Komitéens, at alt, hvad der var erhvervet efter Bortgivelsen, skulde ende paa samme Maade som offentlig Ejendom. Netop paa denne Tid havde imidlertid Ja- cobsens Samling faaet en saa omfattende Tilvækst af Antiker, at den planlagte fjerde Fløj ikke vilde kunne rumme dem, dertil maatte kræves en hel ny Bygning. Man ansaa det derfor for rigtigt at fordele Ind- holdet af Samlingen paa den nævnte Maade. Der var nemlig opstaaet lystelige Aar for Erhvervelsen af antike Kunstværker. De gamle romerske Adelsslægter var i Pengeforlegenhed, og Jacobsen, der var bekendt som den kontante og kulante Køber, havde ypperlige Agenter. Som Schliemann var han ikke blot den store Entusiast, men tillige den gode Købmand, og en Del udmærkede Vi- denskabsmænd havde stillet sig til hans Tjeneste, idet de vidste, at han ikke blot var den begejstrede, men forstaaende, og desuden fra ethvert smaaligt Hensyn fjerne Køber. Professor Helbig havde de bedste Forbindelser i fornemme italienske Kredse. Dr. Paul Arndt var vel kendt med Kunsthandlerne i Europa og havde en udmærket Sporsans. Furtwängler, Studniczka og flere andre Videnskabsmænd var villige Hjælpere, Professor Valdemar Schmidt utrættelig paa sine Bejser i at efterspørge og bjerge ægyptiske Sager til Huse.