Carl Jacobsens Liv Og Gerning

I O I, Det Øjeblik vilde komme, da Glyptoteket langt mere end at ud- vide sine Vægge maatte have en Søsterbygning ved sin Side, som i Rumfang maatte være dens Lige. Carl og Ottilie Jacobsen affattede et Gavebrev (14. Januar 1899), hvorved de tilbød at overgive Offentlig- heden Indholdet af det Gamle Glyptotek under den Betingelse, at der til Opførelse af den nødvendige Bygning blev givet af Staten 500,000 Kr. og af Kommunen en lignende Sum samt en Byggegrund. Forslaget modtoges gunstigt af Rigsdagen, der bevilgede Summen; ved Lov af 28. Marts 1899 overdroges det tillige en Kommission, bestaaende af 7 Medlemmer, at træffe den nærmere Ordning angaaende Tilvejebrin- gelsen af Tegninger og Byggeplaner. Til Medlemmer af denne Kom- mission valgte Kultusministeriet Justitiarius P. Koch (Formand) og Na- tionalbankdirektør R. N. Strøm, Landstinget den tidligere Borgermester, Konferensraad H. N. Hansen, Magistraten Borgermester Th. Dybdal, Borgerrepræsentationen Raadmand K. M. Klausen, Bestyrelsen for Ny Carlsberg Fonden Kontorchef A. P. Weis. Derefter indbød Kommis- sionen de tre Arkitekter M. Borch, A. Clemmensen og H. Kampmann til at udarbejde Planer, og da saadanne forelaa, valgte den Kampmanns som den mest tjenlige. Med Kommissionens Anbefaling kom Sagen derefter for Borgerrepræsentationen, men her mødte den Betænkelig- heder. For at lette Sagens Gennemførelse tilbød da Giverne at ville til- skyde yderligere en Million Kroner, dels til Festsalen, dels til Byg- ningens Udsmykning og nye Anskaffelser (Forpligtelsen overtoges kort efter af det af Jacobsen og Hustru stiftede Ny Carlsberg Fond). Dette virkede som Sæbe under det færdige Fartøj paa Beddingen, nu gled Skibet — fortæller Jacobsen. Forslaget blev vedtaget af Borgerrepræ- sentationen den 26. November 1900, og Arkitekten kunde give sig i Lag med Arbejdet. Imidlertid var der en Uret at gøre god overfor den ældre Bygning og dens Arkitekt, nemlig at den stadig savnede sin Kuppel. Jacobsen var desuden optaget af Tanken om at skabe et Middel mod Museums- Træthed, et saadant Hvilested som Belvedere-Gaarden med dens Spring- vand var i Vatikanet. I en Have med grønne Buske og blomstrende