Carl Jacobsens Liv Og Gerning
Forfatter: Johannes Steenstrup
År: 1922
Forlag: Udgivet af Ny Carlsberg Fondet
Sted: København
Sider: 278
UDK: Folio 92 Jac
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
co
I
rede i det foregaaende er der nævnt Fortegnelser over særlige Dele af
Samlingen. Om de antike Kunstværker udgav Jacobsen 1906 en omtr.
350 Sider stor oplysende Fortegnelse, den efterfulgtes i det lølgende
Aar af »Billedtavler« til Kataloget, fotografisk Gengivelse af 850 Stykker12.
Over de senere indtil Jacobsens Død erhvervede Antiker udgav Dr. Fre-
derik Poulsen et Tillæg til Kataloget (176 Sider)13. Et Arbejde, der
videnskabeligt behandler en Række af Samlingens Antiker, var det af
Paul Arndt i Munchen udgivne Folioværk »La Glyptothéque Ny Carls-
berg« (1896—1912)14.
I den ved Katalogiseringen fulgte Orden gik Jacobsen frem paa
en noget anden Maade end andensteds. En kronologisk Række vilde
for Antikernes Vedkommende bygge paa et rent Skøn hos Affatteren,
og hvor skulde man stille de romerske Kopier, hvis Stil ikke tillod at
henføre dem til noget bestemt græsk Forbillede, eller hvor Ejendom-
meligheder fra flere græske Mestres Stil syntes blandede. Jacobsen
lod derfor Billedværkets Emne være Udgangspunkt, og denne Vej har
senere Dr. Fr. Poulsen fulgt i sit store Tillæg til Kataloget.
Ved sit Indhold og sin lette Tilgængelighed, ved de mange offent-
liggjorte Vejledninger15 og Afbildninger maatte Samlingen faa stor Be-
tydning for Studiet af Oldtidens Kunst, den kaldte talrige Videnskabs-
mænd til Besøg og gav i største Omfang Anledning til Undersøgelser.
Jacobsen maatte glæde sig ved den rige Frugt, som Glyptoteket satte
i Videnskaben, selv om maaske en og anden Undersøgelse gik imod
hans Tolkning i de iøvrigt med megen Kyndighed og Forsigtighed af-
fattede Beskrivelser16. En Undersøgelse, der særlig maatte glæde ham,
er der Grund til at nævne. I Firserne havde Jacobsen erhvervet to
Torsoer af kvindelige Skikkelser, de var bievne udgravede i Sallusts
Haveanlæg i Rom. Jacobsen havde straks bestemt dem som tilhørende
samme Tid og samme Gruppe, men dette var bleven bestridt af en
saa stor Autoritet som Furtwängler, der henførte dem til forskellige
Kunstperioder. Da paaviste F. Studniczka, at de hørte hjemme i samme
Gruppe, et ypperligt Arbejde fra 4. Aarhundrede, der havde forestillet,
hvorledes Artemis i det Øjeblik, da i Aulis Ifigeneia skal ofres, iler