Carl Jacobsens Liv Og Gerning

— 131 — hindrende til og lader en Hind træde i Pigens Sted; Brudstykker af Hinden, saaledes dens ypperlige Hoved, er senere fundne. Kommunalbestyrelsen havde i sin Tid betinget, at Adgangen til Samlingen skulde nogle Dage om Ugen være gratis tilgængelig, og Ja- cobsen ikke blot overholdt dette, men havde en forholdsvis lang Aab- ningstid; et Aarskort til Besøg paa alle Tider kunde faas for 1 Krone. Et Museum, der ikke kunde vinde et Publikum, var for Jacobsen en Gru. Derfor skulde Samlingen søge at skaffe sig et saadant, den maatte ikke være død eller slum. Jacobsen havde som ungt Menneske set, hvilken Betydning »gamle« Thomsen havde havt som Vejleder og For- klarer17. Man maatte faa den Besøgende til at lytte, til at iagttage og spørge, saa at han vandt en varig Interesse. Derfor ønskede Jacobsen, at der gaves Vejledning for de besøgende af Glyptotekets Embedsmænd, eller at disse eller andre Videnskabsmænd holdt Foredrag over Dele af Samlingen. Saaledes har Dr. Fr. Poulsen ofte gennemgaaet Dele af Antiksamlingen, Prof. V. Schmidt den ægyptiske eller assyriske Kunst. Jacobsen lod Dr. Poulsen uddanne Studerende, der paa bestemte Dage om Ugen kunde ledsage de besøgende gennem Dele af Samlingen og forklare den for dem. Oberstinde V. Brunckhorst, der fra Glyptotekets første Tid viste Interesse for det, har ligeledes ufortrødent vejledet Be- søgende. Endvidere har efter Jacobsens Indbydelse udenlandske Vi- denskabsmænd her holdt offentlige Foredrag, saaledes Professor Oscar Montelius over etruskisk Kunst (1911), Prof. Studniczka over Artemis og Ifigeneia-Gfuppen (1912), Prof. W. Amelung fra Bom over Frem- stillingen af Kvindelighed i den græske Kunst. Indenfor den nyere Tids Billedhuggerkunst fra Udlandet er det særlig den franske Kunst i det 19. Aarhundrede, der er repræsenteret, saavel ved Værker fra den bourbonske og orleanske Kongetid som fra det andet Kejserdømme og fra Republikken. Jacobsen har søgt at faa den enkelte Billedhuggers Kunst belyst i sin Ejendommelighed gennem mange Værker af ham, og han har stræbt efter at samle dem i en enkelt Sal (saaledes er der Sale eller særlige Afdelinger for Carpeaux, Dubois, Falguiéres, Barrias, Bodin). I righoldig Bepræsentation af mo- 17*