Carl Jacobsens Liv Og Gerning
Forfatter: Johannes Steenstrup
År: 1922
Forlag: Udgivet af Ny Carlsberg Fondet
Sted: København
Sider: 278
UDK: Folio 92 Jac
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
142 —
Det var ejendommeligt for Jacobsens Religiøsitet, at den paa den
nøjeste Maade var forbundet med hans Skønhedsfølelse. Man kunde
have Indtryk af, at han stundom forvekslede disse Følelser eller blan-
dede dem for stærkt sammen, men man maa huske paa, at efter hans
Opfattelse var Glæden over det skønne en himmelsk Gave, han var
taknemlig mod den Gud, fra hvem det skønne udgik, og han ønskede
i alt hvad han udrettede ogsaa paa denne Maade at give et Udtryk
for Gudsfrygt.
En Afdeling af de i 1883 af Carl og Ottilie Jacobsen stiftede »Ny
Carlsberg Legater« var bestemt til Opførelse af en Kirke i Valby.
Den Kirke, som skulde bygges, maatte ikke alene være tiltalende,
den skulde til Guds Ære være et Mønster paa Skønhed og stilfuld
Pragt; den skulde ogsaa ved dette Middel drage Kirkegængere inde
fra Byen til en Udkant af den. Ved Bygherrens Forkærlighed for
klassisk Kunst var det næsten givet, at den oldkirkelige Arkitektur
maatte være Forbilledet, tilmed da denne yndede at virke ved de
stærke Farver og det kostbare Materiale. Som nærmeste Mønster for
Kirkens Ydre havde Dahlerup valgt Domkirken i Poitiers, men alle-
rede Portalens Søjler bringer ved deres Dobbeltkapitæler Kirkerne i
Ravenna i Erindring, og rundt om i Kirkens Enkeltheder, i Søjle-
kapitæler og anden Udsmykning ser vi østerlandske, byzantinske og
andre oldkirkelige Motiver anvendte.
Kirken, der er bygget af røde Mursten, er treskibet, med et Midt-
skib og to lavere Sideskibe. Paa dens Uovedfacade, der paa Grund
af Terrænforholdene, i Stedet for som sædvanlig at vende mod Vest,
maatte lægges mod Nord, aabner sig tre høje Buer ind mod en præg-
tigt smykket Forhal, Ydermuren har en mægtig Roset af mangefarvet
Glas, paa Gavlens Top staar en Jesus-Skikkelse.
Træder man gennem den skønt udskaarne Egetræsdør, med et
Gitterværk af Bronce, ind i Kirkens Indre, faar man et overvældende
Indtryk af at blive hensat i en sydlig byzantinsk Verden, her er et
Spil af Sollys og mange vel afstemte Farver, en Rigdom paa Orna-
menter, Skrifttegn, der udtaler Bibelsprog, forgyldte Ribber og de-
korative Linier. Det lange Midtskib har tre Krydshvælvinger, der