Carl Jacobsens Liv Og Gerning

— 141 De bibelske »Ord« tog hun baade fra det nye og det gamle Te- stament, ikke mindst fra Davids Psalmer. »Det, der er saa dejligt i den engelske Tjeneste — skriver hun 1903 til Sønnen i England — er, at der læses op fra selve den hellige Skrift. Dér har man den Glæde at høre Davids Psalmer i al deres Enfold og Formskønhed. Som Du maaske har hørt, er Biblen anerkendt at være bedst oversat paa Engelsk, Sprogets Bygning egner sig særdeles til Oversættelse fra Græsk, samt Hebraisk og Aramæisk«. Man vil faa et Indtryk af hvor levende Fru Ottilie var fulgt med i Testamentets Beretning om Apostlene eller i Kirkens Tradition derom, naar hun paa en Rejse med sin Mand i et Brev fra Neapel fortæller: vi var i Pozzuoli, hvor Apostelen Paulus steg i Land efter Skibbruddet og blev i flere Dage, inden han begav sig paa Rejsen til Domstolen i Rom. Det maa have været med forunderlige Følelser, at han kom dertil, med hele Verden imod sig og en Bevidsthed om Døden i sin Sjæl. Carl og jeg talte netop om, at han havde den sikre Tro og Overbevisning at bygge paa, saaledes som han, ligesom saa mange andre, ogsaa senere beviste ved Martyrdøden (1884). Det var heller ikke uden Grund, at Jacobsens Kirke kom til at bære Navn efter Jesus. Vi havde ikke tidligere havt en saadan An- vendelse af Navnet. De Danske har følt en større Sky for at benytte det end til Eks. Franskmændene. Ved Navnet Kristus har vi altid anset os friere stillede, men vi har i Danmark aldrig, hverken i den katolske Tid eller under Lutherdommen, havt en Jesus-Kirke; først fem Aar før Aarhundredets Slutning rejstes en katolsk Jesu Hjertes Kirke i Stenosgade i København (et Jesu Hjertes Kapel havde bestaaet 1878—83). Men netop for Jesus-Skikkelsen havde Jacobsen den dy- beste Ærefrygt. Den, som skriver dette, erindrer, hvorledes Jacobsen endnu paa en af de sidste Skærtorsdage, som han oplevede, udtalte sig om den Alvor, som den følgende Dag, Frelserens Korsfæstelsesdag, indgød ham, og med hvilke Følelser han gennemlevede den. Der- imod kan det vist siges, at Julehøjtiden med dens umiddelbare, barne- fro Glæde over Kristi Fødsel ikke havde i samme Grad faaet Betyd- ning for Jacobsens religiøse Liv.