Carl Jacobsens Liv Og Gerning

ØBENHAVN har gennem flere Aarhundreder kunnet rose sig af sine ejendommelige Taarne. Mest middelalderlig virkede vel den kuriøse, men ikke uskønne Drabant ved Trinitatis Kirke, som den stjernekyndige Longomontan ved »synderlig Invention« havde konstrueret, og som skulde være Vagtpost overfor Himlens Stjerner. I Reformationens Aar- hundrede havde man ved Kristoffer Walkendorf’s og Frederik II’s Bi- stand rejst det kraftigt firskaarne røde Taarn paa Nicolai Kirke, lige- ledes et Spir, men baade den øverste Del af Taarnet og Spiret gik tabt ved Kirkens Brand 17951. Narhvalstanden eller de fire snoede Lindormes Taarn paa Børsen viser et overdaadigt Lune, og man vil ikke i nogen By finde Magen dertil. Ved Spiralgangen omkring det Taarn, der et Hundrede Aar senere sattes paa Vor Frelsers Kirke paa Kristianshavn, havde Kong Frederik V netop villet danne »en særdeles Prydelse og ej noget sædvanligt«, Laurids de Thurah havde her benyttet et Motiv fra Chiesa Sant’ Ivo della Sapienza i Rom. Ved et betydeligt Bidrag fra den samme Konges Side blev det muligt at rejse det slanke, himmelstræbende Spir paa St. Petri Kirke med dets søgrønne Kobber- kjortel (Arkitekt Eugen Jørgensen: maaske et af de smukkeste Spir i Europa). Paa Rosenborg Slot findes en livfuld Gruppe af firkantede, ulige høje, spirbærende Taarne med en fjerde ottekantet, hættebærende Fælle mellem sig. Til hele denne Flok kom i del 19. Aarh. den majestætiske, grønne og guldstribede, ribbede Kuppelhvælving med Lanterne over Frederikskirken (Marmorkirken) og Raadhusets præg- tige, firkantede Taarn med Landets højeste Spir i en Kobberham. Det er vel især disse Taarne, som har givet Byens Silhuet dens Ejendommelighed, dens Konturer udefra sete, men utvivlsomt faar man et tilsvarende Indtryk ved at vandre gennem Byen og her se saa karakteristiske Taarne som det kronebærende paa Nyholms Hoved-