Carl Jacobsens Liv Og Gerning

— 176 — vagt eller det noble, pyramidale paa Kristians Kirke (Frederikskirken) paa Kristianshavn. Derfor var det fuldt saa vel Taarnenes ualmindelige Form som deres ubestridelige Skønhed, der gav København dets Særpræg. Jacobsen ønskede imidlertid at fremhæve Skønheden og døbte København med Navnet »Byen med de skønne Taarne« i Lighed med den italienske »San Gimignano delle belle torre« (Sydvest for Firenze), hvis Taarne iøvrigt slet ikke er kønne, om end de er mange. Det faar staa hen, om man ikke let bliver led ved saadan Navngivning i Lighed med »Nordens Athen«, men sikkert er, at Jacobsen ved at arbejde paa at gøre Navnet berettiget har maattet skabe en Følelse af dyb Taknem- lighed, ikke blot hos Hovedstadens Befolkning, men hos alle Danske. Det var en gammel Tanke hos Jacobsen, at den nedbrændte Nicolai Kirke burde genopføres. Paa dette Sted havde Guds Ord først været forkyndt saaledes skrev han en Gang til en af vore Præster — her havde hans Navn i Aarhundreder været dyrket, her havde den lutherske Protest mod Pavekirken først lydt og Salmer paa dansk Tungeinaal været sungne. Ved Tiden 1880 gjordes der Forsøg paa at indsamle Penge til en Genopførelse; men der indkom kun en lille Sum. Nogle Aar senere blev Tanken optaget paany, efterat Arkitekt H. G. Amberg havde ud- arbejdet Planer for en Opbygning af Kirken. H. M. Fenger, dengang residerende Kapellan ved Vor Frelsers Kirke, Porcelænshandler H. O. Grave og Jacobsen udsendte en Indbydelse til at tegne sig for et mindre Bidrag aarligt gennem 10 Aar, saaledes at Kirken kunde staa fuldført 5. Juni 1895 paa Hundredaarsdagen efter Branden, men og- saa denne Gang fandt Indsamlingen ringe Tilslutning. Grave havde ladet en Model af Kirken udføre, Jacobsen rejste 1888 paa Industri- Udstillingens Terræn ved Siden af Hallen for Ny Carlsberg en Gen- givelse af Nicolai Taarn i dets ældre Skikkelse med det af den kgl. Bygmester Albert Mathiesen tegnede Spir, i en Trediedel af Størrelsen2. Vel var Jacobsen optaget af Planen om at bygge en Kirke i Valby — han havde ved Stiftelsen af Ny Carlsberg Kirkelegat henlagt Midler hertil — men han havde dog fastsat, at hvis der ikke inden 10 Aar