Carl Jacobsens Liv Og Gerning

I I af Autoriteterne blev sikret Indtægt for en Præst i Valby, medens derimod Københavns Kommune vilde genopføre Nicolai Kirke, skulde Beløbet kunne benyttes dertil. Unægtelig havde denne Sag Kanter, der kunde støde imod. I København var der stor Trang til Kirker, men netop allermindst paa dette Sted, hvorfra der ikke var mange Snese Skridts Gang til tre Genbokirker. Selv om de for Kommunen saa indbringende Slagter- boder bagved Nicolai Taarn fjernedes, var Pladsen ikke stor nok til herpaa at bygge en anseeligere Kirke. Den prægtige gotiske Bue, som aabnede sig paa Taarnets Østside som Best af Kirkens Midtskib, havde vundet Jacobsens Kærlighed og var i Grunden værd at bevare. Hans Tanke rettede sig derfor stærkt hen imod alene at faa Spiret genrejst og at omdanne Pladsen til en Have af et vist religiøst Præg, til Eks. ved at opstille en Kristusfigur, Statuer af Apostlene, Billeder af For- kæmpere for Protestantismen, og lign. Den 7. Nov. 1902 sendte Jacobsen en Skrivelse til Kommunal- bestyrelsen, hvori han udtalte: »Der gives næppe noget, som mere forskønner en Bys Fysiognomi end høje smukke Taarnspir. Det er ikke blot, naar man ser Byen udenfra, at Spirene virke indbydende, tiltrækkende, men inde i Byen adle disse Spir den hele Bydel, hvor de knejse over Omgivelserne . . . For o. 100 Aar siden udmærkede vor Hovedstad sig fremfor mange andre ved sine skønne Taarne, men Ulykkerne i 1794, 1795, 1807 gjorde en brat Ende paa disse Herlig- heder, idet de berøvede os tre af de allerskønneste: Kristiansborgs, Frue Kirkes og Nicolai Kirkes mægtige Spir. Af disse var Frues det højeste, men Nicolais det ejendommeligste. Det er bekendt, at dette sidste var navnkundigt som en af vor Hovedstads skønneste Prydelser, og overhovedet et af de smukkeste, maaske det allersmukkeste af disse kobbertækte Træspir i Kristian IV’s Stil, som endnu findes omkring i Nordeuropas Byer. Nu staar det kullede Taarn og minder om For- tidens Ulykker«. Men endvidere trænger Byens Indre til Anlæg med Træer og Grønt. »Det er jo desværre saa, at der indenfor Voldenes Kreds med Und- tagelse af Rosenborg ikke findes et eneste Sted, hvor man kan standse o O ' 23