Carl Jacobsens Liv Og Gerning

I oo I og drage Aande i et Haveanlæg. Det er næppe sandsynligt, at vor By nogensinde vil faa Raad til — saaledes som Paris og andre af Udlandets Byer — at sløjfe hele Kvarterer for dér at anlægge Haver, men Byen har i Nicolai Kirkeplads netop et Sted, der i en ualmindelig Grad frembyder sig selv til et Haveanlæg, saaledes som den ligger lige i Byens Midtpunkt, og saa meget til Side for Hovedaaren, at Færdslen ikke ganske forstyrrer Anlægets Ro. Smykket med Kunst- værker og Monumenter vilde der midt i Byen blive en lille fredhellig Plet, som i lige Grad vilde blive skattet af Høje og Lave«. »Under Forudsætning af at Pladsen udlægges til Haveanlæg i sin fulde Udstrækning, og saafremt Taarnet er tilstrækkeligt solidt, tilbyder jeg at opføre Spiret i den Skikkelse og den Størrelse, som det havde før Branden 1795«. Under den derpaa følgende Forhandling med Magistraten viste det sig, at Sagen stødte paa mange Skær og at i ethvert Fald det stillede Vilkaar om Slagterbodernes Fjernelse og om Anvendelsen af Pladsen vilde bringe Sagen til at standse. Jacobsen frafaldt da denne Betingelse, og han besluttede nogle Aar senere at gaa frem ad en anden Vej. I en Skrivelse til Kunstakademiet anmodede han dette om at ville meddele Magistraten, at det havde til sin Raadighed de til Genopførelse af Spiret paa Nicolai Taarn fornødne Midler, idet det tillige udtalte sig om Sagen; han bad dog om, at det ikke blev nævnt, fra hvem Tilbudet stammede. I Akademiets Skrivelse til Magistraten fremhævedes det, hvilken ypperlig Virkning Marmorkirken og Raadhustaarnet havde havt paa Byens Udseende og hvilket fortræffeligt Resultat der var frem- kommet ved Restaurationen af Hellig Aands Kirkens ædle Spir. Et Spir paa Nicolai Taarn vilde ved dets Skønhed gøre sig stærkt gæl- dende baade paa Afstand og nærved, det vilde især fra Vimmelskaftet og fra Slotsholmen tage sig prægtigt ud (Januar 1907). Uagtet disse varme Udtalelser fra den kyndigste Autoritet skulde Sagen faa en besværlig og pinlig Gang gennem Magistrat og Borger- repræsentation. Allerede Magistraten havde delt sig, idet Borgermester Marstrand og de tre Raadmænd Knudsen, H. Hage og G. Philipsen