Carl Jacobsens Liv Og Gerning

I o I var imod Forslaget, medens Overpræsident Oldenburg, Borgermestrene Jacobi, Dybdal, J. Jensen og Raadmand Klausen anbefalede det. I Borgerrepræsentationen lykkedes det kun med én Stemmes Overvægt at forhindre, at Sagen vistes tilbage til et Udvalg, og vel blev det ved den endelige Afstemning vedta- get at modtage Gaven, men kun med 18 Stemmer mod 13. Man vil ikke kunne un- dre sig over, at Jacobsen i et paa samme Tid udgivet Skrift kom med et meget bittert Udbrud. De Indvendinger, som rejstes mod Genopførelsen, støttede sig i mindre Grad til, at Kommunen maatte re- staurere Taarnet (for 70,000 Kr.), thi en Istandsættelse var efter dets Tilstand alligevel nødvendig, men man vilde bevare Taarnets gamle Ud- seende, der ikke manglede sin Skønhed, ja man øn- skede endog at beholde det grimme Tidssignal, Stangen med den faldende Kugle, Nicolai Taarn med det genrejste Spir. eller man bemærkede, at hvad der rejstes var et Rokokospir paa et Renæssancetaarn, man fandt, at der dreves et Misbrug med Udtrykket Byens Silhuet. Der kan vel ikke være Tvivl om, at Jacobsen havde havt det rette Syn. Faa Aar efter, da Spiret var færdigt og skulde modtages, kunde Havnebygmester, senere Borgermester H. C. V. Møller udtale, at Forsamlingen vilde mindes, med hvor store Betænkeligheder det i sin Tid gjorte Tilbud blev modtaget, medens nu, da Spiret staar knejsende stolt mod Sky, der næppe er ret mange, som ikke finder, 23<