Carl Jacobsens Liv Og Gerning

I o 00 I at det er en særdeles værdifuld Gave, der er skænket Hovedstaden, hvorfor der bør bringes Giveren den varmeste Tak. I den korte Leve- tid, der derefter tildeltes Jacobsen, modtog han talrige, ofte overraskende Udtalelser fra Borgere, som med inderlige Ord udtalte deres Taknem- lighed. Og Tidsskriftet »Forskønnelsen« skrev (1913), at da Spiret var rejst, erklærede tidligere Modstandere af det, at der var tilført Byens Silhuet en Skønhed, som vi i vor paa virkelig arkitektoniske Bybilleder ret fattige Hovedstad ikke noksom kunde være glade for. Vel var den gamle Ruin malerisk, og vi maatte se den med Vemod forsvinde, men det nyt tilkomne har sin ikke mindre Værdi3. Jacobsen havde paalagt Professor Amberg og Haandværkerne, at Arbejdet maatte fremskyndes saa stærkt, at Kransen kunde blive hejst paa hans Moders 90 Aars Fødselsdag, og dette lykkedes da ogsaa; den 29. August 1909 holdtes paa Taarnet en smuk og ejendommelig Indvielsesfest. 1 November 1910 tilskrev Jacobsen Borgerrepræsenta- tionen, at han herved overdrog Spiret »til min Fødebys Eje og Vare- tægt, idet jeg gerne imødeser en Udtalelse om, at man har fundet alt i forsvarlig Stand ved Modtagelsen«. Efter at Stadsarkitekten havde besigtiget Spiret, erklærede han, at det saavel i konstruktiv Henseende som hvad de enkelte Arbejders Udførelse og de anvendte Materialer angaar, var et overordentlig smukt Arbejde, der gjorde Arkitekten og Haandværkerne megen Ære, og Jacobsen modtog derpaa Byens Tak for den storstilede Gave4. Nogle Aar senere blev der rejst Spørgsmaal, om det opførte Spir helt svarede til det nedbrændte. Jacobsens Tilbud havde lydt paa, at det vilde blive bygget i nøje Overensstemmelse med det, som Taarnet havde baaret indtil 1795. Der fandtes 4 ældre Tegninger af Spiret, men de var af ulige Værdi og afveg alle i Enkeltheder fra hinanden, selv om de gav den samme Helhedsvirkning. Direktør ved National- museet M. Mackeprang og Professor H. B. Storck havde udtalt, at »det var uvist, om noget af de bevarede Blade gav et korrekt Billede af Spiret i alle dets Enkeltheder, hvad der heller ikke var at vente af Opmaalinger fra denne Tid. Ved et Valg mellem dem maa derfor den kunstnerisk set bedste foretrækkes, og i saa Henseende staar ube-