Carl Jacobsens Liv Og Gerning
Forfatter: Johannes Steenstrup
År: 1922
Forlag: Udgivet af Ny Carlsberg Fondet
Sted: København
Sider: 278
UDK: Folio 92 Jac
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I
00
I
tinget Tegning Nr. 4 højest, hvorfor den ved en eventuel Genopførelse
af Spiret bør benyttes fuldt ud«. Der var jo imidlertid ikke paalagt
Jacobsen nogen Pligt i saa Henseende, Afgørelse om Enkeltheder maatte
træffes efter Skønhedens Fordringer. Baade Jacobsen og Amberg søgte
ofte Raad hos bekendte Arkitekter, og man vil kunne forstaa, at Byg-
herren efter de forudgaaende Forhandlinger i Byens Raad kunde ud-
bryde overfor Amberg: Vælg det skønneste og tal ikke til nogen derom,
saa bliver der Spørgsmaal, om det ogsaa er korrekt, og saa har man
det danske Vrøvl gaaende. Bien faire, laisser dire staar der over
min Dør.
Da efter at Spiret var færdigt Tidsskriftet »Arkitekten« behandlede
dette Spørgsmaal og gengav de 4 Tegninger, udtalte dets Redaktør
Arkitekt K. Vanning, at det vel var beklageligt, at den opgivne Teg-
ning ikke var fulgt, »dog kan det ikke fragaas, at det i Tilladelsen
til Spirets Genrejsning ikke udtrykkeligt er bleven forlangt, at det var
denne Tegning, der skulde benyttes og ingen anden«5.
I 1913 fremsatte Departementschef P. N. Rentzmann sit højmodige
Tilbud om at ville i Tilknytning til Nicolai Taarn rejse en Bygning,
bestemt for et Bymuseum og for anden offentlig Brug. Som rimeligt
var efter Jacobsens Opfattelse kunde denne Plan ikke tiltale ham. Ved
et Besøg hos Rentzmann fremsatte han aabent sine Indvendinger; Byg-
ningen vilde blive for spæd i Forhold til Taarnet, den vilde desuden
være en altfor ufuldkommen Gengivelse af den gamle Kirke. Jacobsen
skulde ikke opleve at se Bygningen rejst, han vilde i hvert Fald have
dadiet, at man saa lidt efterkom hans og andres Ønske om at give
Taarnet og Bygningen ved dets Side en mere landlig Omgivelse af
Buske og Grønt, og at her atter de offentlige Myndigheders Forelskelse
i Brosten gjorde sig gældende.
Jacobsen havde maattet styre i hul Sø, da han fremsatte sit For-
slag om St. Nicolai, men han skulde møde Bølgebjerge, da han satte
Kursen hen imod Vor Frue. Hans nye Plan var at genopføre det af
Englænderne i 1807 brændte Taarn. Kampen derom skulde strække