ForsideBøgerCarl Jacobsens Liv Og Gerning

Carl Jacobsens Liv Og Gerning

Forfatter: Johannes Steenstrup

År: 1922

Forlag: Udgivet af Ny Carlsberg Fondet

Sted: København

Sider: 278

UDK: Folio 92 Jac

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 300 Forrige Næste
I 00 I tinget Tegning Nr. 4 højest, hvorfor den ved en eventuel Genopførelse af Spiret bør benyttes fuldt ud«. Der var jo imidlertid ikke paalagt Jacobsen nogen Pligt i saa Henseende, Afgørelse om Enkeltheder maatte træffes efter Skønhedens Fordringer. Baade Jacobsen og Amberg søgte ofte Raad hos bekendte Arkitekter, og man vil kunne forstaa, at Byg- herren efter de forudgaaende Forhandlinger i Byens Raad kunde ud- bryde overfor Amberg: Vælg det skønneste og tal ikke til nogen derom, saa bliver der Spørgsmaal, om det ogsaa er korrekt, og saa har man det danske Vrøvl gaaende. Bien faire, laisser dire staar der over min Dør. Da efter at Spiret var færdigt Tidsskriftet »Arkitekten« behandlede dette Spørgsmaal og gengav de 4 Tegninger, udtalte dets Redaktør Arkitekt K. Vanning, at det vel var beklageligt, at den opgivne Teg- ning ikke var fulgt, »dog kan det ikke fragaas, at det i Tilladelsen til Spirets Genrejsning ikke udtrykkeligt er bleven forlangt, at det var denne Tegning, der skulde benyttes og ingen anden«5. I 1913 fremsatte Departementschef P. N. Rentzmann sit højmodige Tilbud om at ville i Tilknytning til Nicolai Taarn rejse en Bygning, bestemt for et Bymuseum og for anden offentlig Brug. Som rimeligt var efter Jacobsens Opfattelse kunde denne Plan ikke tiltale ham. Ved et Besøg hos Rentzmann fremsatte han aabent sine Indvendinger; Byg- ningen vilde blive for spæd i Forhold til Taarnet, den vilde desuden være en altfor ufuldkommen Gengivelse af den gamle Kirke. Jacobsen skulde ikke opleve at se Bygningen rejst, han vilde i hvert Fald have dadiet, at man saa lidt efterkom hans og andres Ønske om at give Taarnet og Bygningen ved dets Side en mere landlig Omgivelse af Buske og Grønt, og at her atter de offentlige Myndigheders Forelskelse i Brosten gjorde sig gældende. Jacobsen havde maattet styre i hul Sø, da han fremsatte sit For- slag om St. Nicolai, men han skulde møde Bølgebjerge, da han satte Kursen hen imod Vor Frue. Hans nye Plan var at genopføre det af Englænderne i 1807 brændte Taarn. Kampen derom skulde strække