Carl Jacobsens Liv Og Gerning
Forfatter: Johannes Steenstrup
År: 1922
Forlag: Udgivet af Ny Carlsberg Fondet
Sted: København
Sider: 278
UDK: Folio 92 Jac
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
184 —
blev det ogsaa slaaet fast, støttet ved Udtalelser af Sagkyndige, at
Spiret ikke lod sig bygge af Jernbeton, derimod nok af Træ, saaledes
som ogsaa Jacobsens Tanke havde været6.
Langt haardere var Modstanden fra dem, der gjorde Indsigelse
ud fra æstetiske eller kunsthistoriske Betragtninger. Fremfor alt frem-
hævede man den Forsyndelse mod Stil og Harmoni, som vilde blive
begaaet ved at sætte et Rokokospir paa en i græsk Stil bygget Kirke.
Herpaa svarede Jacobsen, at der i Nutiden fandtes en overdreven Hang
til at opstille Stilrethed som Princip, medens dog talrige Bygninger
fra Fortiden, som vi beundrer, viste ulige Tidsaldres Smag og af-
vigende Stilretninger, de fortalte om den skridende Udvikling, uden
at volde noget skurrende Indtryk. Roeskilde Domkirkes Tilbygninger
og Kapeller, i en fra den oprindelige Bygningsart helt afvigende Stil,
havde saa lidt forarget nogen, at man endog nu var betænkt paa at
fortsætte dermed. Portalen paa Frue Kirke var direkte taget fra græsk
Kunst og sat op ad en romansk Kirke. Kravet om Stil-Korrekthed
havde nær ført til, at vi havde mistet de gotiske Sideskibe i Ribes
romanske Domkirke, det havde berøvet os det karakteristiske, for den
folkelige Opfattelse saa tiltalende Bispehue-Tag paa Bjernede Kirke,
uden at Restaurationen havde skabt en tilsvarende Vinding.
For Modstanderne af Tanken føltes det endvidere som et Indgreb
i et Værk af en saa betydelig Kunstner som C. F. Hansen. Man gik
endog saa vidt, at man vilde paastaa, at ikke blot Portal og Kor, men
den hele Kirkebygning prægedes af Skønhed, hvor ubestridelig den
end viser geometrisk Tørhed og en ubeaandet Stil, saaledes som det
hidtil var bleven udtalt fra de kompetenteste Dommeres Side. Denne
Kirke kunde ikke have Krav paa en saadan Hensyntagen som andre
af C. F. Hansens højt værdsatte Bygninger.
Sagen var saa langt fremskredet, at Tegningerne kunde forelægges
Bygningskommissionen for København, men her skulde nye Betænke-
ligheder komme frem. Samtidig indsamlede Spirets Modstandere Un-
derskrifter under en Adresse til Konsistorium om ikke at tillade Spirets
Opførelse, og til denne Adresse, der fik 1200 Underskrifter, sluttede
sig en anden Adresse, med 50 Navne paa Personer, der tidligere havde