Carl Jacobsens Liv Og Gerning

— 185 — udtalt sig til Gunst for Spiret. Hvad der gav disse Adresser Vægt var det store Antal af ansete Navne, som fandtes under dem. Adresserne naaede først at blive indgivne efter Jacobsens Død. Men han havde mærket, hvor haard Kampen vilde blive og hvorledes Udsigten til at sejre dalede. Nylig havde han sagt, i en Stund, da alt syntes at lyk- kes: »Spiret er min Livsopgave — det er min Svanesang, som jeg nu faar Lov til at synge«. Men Svanen skulde dø uden at faa sunget. Paa Dødslejet udtalte han i et Brev til sine Børn: Hvis Modstanden mod Spiret skulde blive saa stærk, at man ikke ønsker at rejse det, skal den til dette Øjemed baandlagte Kapital henlægges som et Grundfond for en eventuel Opførelse af Spiret. Umiddelbart efter Jacobsens Død fremkom der i »Arkitekten« en Undersøgelse af Arkitekt Fr. L. Levy, der redegjorde for, at Spiret, saaledes som Vincent Ler- che havde tegnet det, ikke var hans originale Værk, men kopi- eret efter et af de af James Gibbs gjorte Udkast til Spiret paa Mar- tins Kirken i London. De Arkitekter, som havde bedømt Ambergs Udkast (Borch, Jørgensen, Kampmann — Nyrop var bortrejst), er- kendte, at Vincent Lerche temmelig sikkert helt havde benyttet et af disse Udkast, men han havde tilføjet Hjelmen forneden, der er af ud- 24