Carl Jacobsens Liv Og Gerning

— 186 — mærket Virkning, og derved er Spiret karakteriseret som Træspir i Modsætning til Forbilledet, der var tænkt udført i Sten. Det Paaviste berører ikke Spirets Skønhed, der uforandret er den samme, hvor- imod det maaske kan have Indflydelse paa Interessen for at faa Spiret genopført. Modstanden mod Spiret kunde ikke andet end vække alvorlige Betænkeligheder hos Jacobsens Arvinger, hos Eksekutorerne i hans Bo, ligesom hos Direktionen for Ny Carlsberg Fondet, af hvis 3 Medlemmer det ene, Etatsraad H. Hammerich, altid havde været Modstander af Tanken. De indgivne Adresser havde talt indtrængende, og Menig- hedsraadet for Vor Frue Sogn havde sluttet sig til dem. Under disse Forhold syntes Øjeblikket ikke kommet til at tage en endelig Beslut- ning. Direktionen for Ny Carlsberg Fondet, og ligeledes Jacobsens Arvinger og Eksekutorer, tilskrev derfor Konsistorium, at de formente, at Sagens Afgørelse burde udsættes i 10 Aar. De til Spirets Opførelse bestemte Midler med paaløbende Benter vilde blive bevarede som en særlig Afdeling af Ny Carlsberg Fondet med Forpligtelse for dettes Direktion til senest inden 1. Januar 1925 at gøre Tilbud om Anven- delse af denne Kapital til Spirets Opførelse, hvilket Tilbud skal staa ved Magt indtil 1. Januar 1930. Dersom det nævnte Fond ikke kom- mer til Anvendelse til Spirets Opførelse, vil dets Midler gennem Ny Carlsberg Fondet komme andre Formaal til gode, som har ligget Af- døde paa Sinde7. Uagtet Jacobsen ikke sejrede i denne Kamp, skal hans Navn ikke glemmes som den, der hævdede Byens Ret til at kaldes den taarn- skønne, idet han rejste Spiret paa St. Nicolai, byggede Kampanilen ved Jesuskirken og prydede Carlsberg med ejendommelige og smukke Taarnbygninger og Tinder8. Dette var dog kun ét Forhold blandt mange, hvori Jacobsen havde øvet uforglemmelige Bedrifter til Gunst og Hæder for København. En taarnløs Bygning i Stadens Midte rummede hans største Gerning, og paa Torve, i Haver og Anlæg mindede talrige Kunstværker om hans brændende Trang til at smykke vor Vej og aabne vort Øje for det Skønnes Magt til at højne og adle Livet. Det var intet Under, at den