Carl Jacobsens Liv Og Gerning

— 187 — Tanke dukkede frem, om ikke Byen burde hædre sin enestaaende Velgører og Ven ved at gøre ham til Æresborger. Da Tanken blev fremsat offentlig, gav den Jacobsen Anledning til paa Forhaand at ud- tale et Afslag, da saadan Ære vilde gøre ham ufri i Udtalelser om Byens Anliggender. Nogle Aar senere — da hans 70 Aars Fødselsdag nærmede sig — rettede Borgerrepræsentationens Formand Overretssagfører Carl Becker under Haanden en Forespørgsel til ham om hvordan han vilde stille sig til et Forslag om en saadan Æresbevisning. Jacobsens Svar lød, at han, saa længe han havde Kræfter dertil, ikke vilde høre op med at arbejde for sit Land og sin By, men han kunde ikke optræde og handle med den Uforbeholdenhed og Iver, som var nødvendig, naar man vilde føre en Sag igennem, hvis han stod som »Æresborger« lige overfor sine Medborgere. Derfor haabede han, at al Tale om en hvil- kensomhelst Æresbevisning mod ham vilde bortfalde.