Carl Jacobsens Liv Og Gerning
Forfatter: Johannes Steenstrup
År: 1922
Forlag: Udgivet af Ny Carlsberg Fondet
Sted: København
Sider: 278
UDK: Folio 92 Jac
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I
sig. Her kan først og fremmest nævnes Medicineren Frants Djørup og
hans ældre Broder Michael, der ligeledes var Læge — en tredie Broder
var gift med Laura Holsts Søster ■— dernæst hendes Fætter Theologen
og Botanikeren Frants Jacobsen, Halvfætterne Juristen Michael Steen-
strup og hans Broder Naturforskeren Japetus, Juristen H. J. Lindahl,
de to Brødre Filosofen Peter og Theologen Jacob Stilling, Filosofen
Basmus Nielsen. Ligesom disse hurtigt lærte den unge Bryggers grun-
dige Viden og aandelige Værdi at kende, maatte ogsaa Jacobsen mærke,
at han paa ingen Maade gav dem noget efter i Viden og Stræben.
I det unge Bryggerhjem var det Klassicismens Aand, der raadede.
Den klassiske Oldtids store Bedrifter, Grækernes og Bomernes herlige
Digtere og Tænkere, Kunsten i denne Oldtid eller som den viste sig
i vore Dage gennem Thorvaldsens Fornyelse af den, det var de Emner
og Forestillinger og den Form for det Skønnes Fremtræden, hvori
man fremfor alt søgte Glæde. Fremdeles var det den danske Digtning,
især som den lød i Oehlenschlægers Dramer, Fortællingen om Nord-
boernes Bedrifter og Sagnene fra Nordens Oldtid, som gav den store
Forfriskning efter Dagens Arbejde. løvrigt var der i Jacob Jacobsens
Stræben en Angst for at lade sig fange af et nøgternt eller materielt
Syn. Han havde ikke forgæves læst Fru Gyllembourgs Skildring i
»Montanus den yngre« og havde indset, at en forstandsmæssig Over-
klogskab, der mangler Kendskab til Mennesker og som ikke har Følelse
for Livets stille Værdier, ikke vil i Længden naa til Maalet.
Fremdrift — det var dog den mest betegnende Evne hos Jacob J.,
som det havde været for hans Fader. Christen Jacobsen var kommen
til København fra en vendsysselsk Fæstegaard, han var bleven Tjeneste-
karl paa Kongens Bryghus, senere Bryggersvend og Lejebrygger, indtil
han ved sin Dygtighed selv erhvervede sig et Bryggeri; i flere Aar
sad han ogsaa i Styrelsen af Kongens Bryghus. Stadig havde han
forstaaet at indføre Forbedringer i Driften, og Sønnen var fulgt i hans
Spor. Denne var nu slaaet ind paa Fabrikationen af den nye Ølsort,
som havde erobret Publikums Smag, en Udvidelse af Bedriften maatte
finde Sted, og der kunde ikke skaffes fornøden Plads for den indenfor
Byens Grænser.