ForsideBøgerCarl Jacobsens Liv Og Gerning

Carl Jacobsens Liv Og Gerning

Forfatter: Johannes Steenstrup

År: 1922

Forlag: Udgivet af Ny Carlsberg Fondet

Sted: København

Sider: 278

UDK: Folio 92 Jac

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 300 Forrige Næste
I sig. Her kan først og fremmest nævnes Medicineren Frants Djørup og hans ældre Broder Michael, der ligeledes var Læge — en tredie Broder var gift med Laura Holsts Søster ■— dernæst hendes Fætter Theologen og Botanikeren Frants Jacobsen, Halvfætterne Juristen Michael Steen- strup og hans Broder Naturforskeren Japetus, Juristen H. J. Lindahl, de to Brødre Filosofen Peter og Theologen Jacob Stilling, Filosofen Basmus Nielsen. Ligesom disse hurtigt lærte den unge Bryggers grun- dige Viden og aandelige Værdi at kende, maatte ogsaa Jacobsen mærke, at han paa ingen Maade gav dem noget efter i Viden og Stræben. I det unge Bryggerhjem var det Klassicismens Aand, der raadede. Den klassiske Oldtids store Bedrifter, Grækernes og Bomernes herlige Digtere og Tænkere, Kunsten i denne Oldtid eller som den viste sig i vore Dage gennem Thorvaldsens Fornyelse af den, det var de Emner og Forestillinger og den Form for det Skønnes Fremtræden, hvori man fremfor alt søgte Glæde. Fremdeles var det den danske Digtning, især som den lød i Oehlenschlægers Dramer, Fortællingen om Nord- boernes Bedrifter og Sagnene fra Nordens Oldtid, som gav den store Forfriskning efter Dagens Arbejde. løvrigt var der i Jacob Jacobsens Stræben en Angst for at lade sig fange af et nøgternt eller materielt Syn. Han havde ikke forgæves læst Fru Gyllembourgs Skildring i »Montanus den yngre« og havde indset, at en forstandsmæssig Over- klogskab, der mangler Kendskab til Mennesker og som ikke har Følelse for Livets stille Værdier, ikke vil i Længden naa til Maalet. Fremdrift — det var dog den mest betegnende Evne hos Jacob J., som det havde været for hans Fader. Christen Jacobsen var kommen til København fra en vendsysselsk Fæstegaard, han var bleven Tjeneste- karl paa Kongens Bryghus, senere Bryggersvend og Lejebrygger, indtil han ved sin Dygtighed selv erhvervede sig et Bryggeri; i flere Aar sad han ogsaa i Styrelsen af Kongens Bryghus. Stadig havde han forstaaet at indføre Forbedringer i Driften, og Sønnen var fulgt i hans Spor. Denne var nu slaaet ind paa Fabrikationen af den nye Ølsort, som havde erobret Publikums Smag, en Udvidelse af Bedriften maatte finde Sted, og der kunde ikke skaffes fornøden Plads for den indenfor Byens Grænser.