Carl Jacobsens Liv Og Gerning
Forfatter: Johannes Steenstrup
År: 1922
Forlag: Udgivet af Ny Carlsberg Fondet
Sted: København
Sider: 278
UDK: Folio 92 Jac
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6 —
Jacobsen købte en større Grund i Valby, og han fik af Regeringen
den fornødne Tilladelse til her at anlægge et Bryggeri. Dette gav han
Navn efter den da syvaarige Carl. Han har sikkert havt Følelsen af
at denne Søn, som i høj Grad beskæftigede hans Tanker, besad Kraft
og Drift til i sin Tid at overtage og fortsætte hans Virksomhed. Men
Jacobsen havde altid beklaget, at han ikke havde faaet akademisk Ud-
dannelse, og af en saadan Mangel skulde hans Søn ikke lide. Han
satte Carl i den Skole, som vel paa den Tid var mest gennemsyret af
Klassicitet og Skønhedsdyrkelse, den af Martin Hammerich ledede Bor-
gerdydskole paa Kristianshavn.
Bedriften af Bryggeriet i Valby krævede snart, at ogsaa Hjemmet
blev forlagt herud, og Jacobsen byggede i Aarene 1852—54 den skønne
Hovedbygning i italiensk Stil. Den 28. Mai 1854 kunde Jacobsen her
holde sit første Selskab; ved denne Lejlighed udbragte Dr. Frants
Djørup en Skaal for Carl, »Jacobsens bedste Haab«, Ord som Faderen
ofte senere kom tilbage til.
Naar Carl tidligere havde med sine Kammerater leget Soldat i
Kirsebærgangen, kunde han nu indbyde dem til den vidtstrakte Have
med dens Terrasser, dens Skrænter ved Jernbanen og dens blomster-
prydede Anlæg. Vejen til Skolen blev rigtignok betydelig forlænget,
men da Faderen sad i Bestyrelsen for det Sjællandske Jernbaneselskab,
kunde Carl let faa Lov til at vandre ad Skinnerne til Skolen. Gennem
Gaarden i Brolæggersiræde holdtes desuden stadig Forbindelsen med
København vedlige. Her var endnu, foruden Kontorerne, et Hvidtøls-
bryggeri, desuden en Lejlighed, hvori Fru Lauras Søster Nikoline Faye,
Enke efter Byskriver Faye i Thisted, residerede. Holdtes der Børnebal
paa Carlsberg, kunde der være truffet den praktiske Ordning, at de
unge Damer og Herrer, vel indpakkede, alleveredes i Bryggergaarden
og derfra førtes i Omnibusser ud til Carlsberg. Og naar saa Dansen
i den dejlige Spisesal under Toner fra Instrumenterne paa Galeriet var
til Ende, bragte atter Omnibusserne Gæsterne tilbage til Brolægger-
stræde ved Midnat.
Carl J. blev konfirmeret af Slotspræst J. H. Paulli i Slotskirken.
En egen mild og enfoldig Forkyndelse af Kristendommen var jo ejen-