Carl Jacobsens Liv Og Gerning

dommelig for denne hjertevindende Prædikant, begge Forældre salte megen Pris paa ham, og Carl J. fik ham ogsaa kær. Selve Konfirma- tionsdagen — den 4. Oktober 1857 — foregik efter Forældrenes Ønske i stor Stilhed, for at ikke Handlingens og Løftets alvorlige Karakter skulde lide noget Skaar. o Dengang Jacobsen havde bygget Hovedbygningen paa Carlsberg, sagde han til sin Søn: »Jeg har bygget dette Hus, Carl, ikke for at faa en prægtig Bygning at bo i, men for at gøre noget smukt«. Det er saa vidt sandt, som hans Byggelyst, hans Stræben efter at gøre Idealer til Virkelighed, hans Trang til at belære om, hvorledes et Hus skulde bygges og udstyres efter Skønhedens Krav, havde sin store Del i at han rejste saa stilfuld en Bolig. Men dernæst havde han Tanken paa at glæde de talrige Venner og Gæster, som han og hans Hustru havde saa stor en Trang til at se omkring sig og til at delagtiggøre i alt skønt og godt, som var bleven Carl Jacobsen og hans Ven Sophus Møller. deres Lod. Overfor deres egen Søn arbejdede de ligeledes altid paa, at hans Øje aabnedes for alt, hvad der var skønt, i Digtning, i Tone- kunst og fremfor alt i de bildende Kunsters forskellige Arter. Carl blev en flittig Gæst i det Kgl. Teater — derimod kom han ikke i de andre Teatre — og næppe nogen anden ung Mand i København var paa den Tid en saa udholdende Besøger af vore Museer som Carl J. Vi kan se af hans Kalender fra 1860, at han i Løbet af Aaret har været de halvhundrede Gange i saadanne Kunstsamlinger som Thorvaldsens Museum, Malerigalerierne og Charlottenborg-Udstillingen, desuden flere Gange i Oldnordisk Museum, Antikkabinettet og paa det Kgl. Bibliotek.