Carl Jacobsens Liv Og Gerning

— 8 — sagelse af hans tidligere L Carl Jacobsen. Da Forældrene ogsaa paa anden Maade søgte at gøre Sønnen del- agtig i alle gode aandelige Nydelser, tog de ham i 1851, altsaa kun 9 Aar gammel, med paa en Rejse til Tyskland og Norditalien. Otte Aar senere sendtes han paa en Rejse med et bestemt Formaal. Carls Tale havde altid lidt af en vis Stammen eller Snubien, som var ham selv til Pine, nu vilde Faderen lade ham foretage en Rejse under Led- rer Rektor K. H. Schow ved Slagelse Skole, for at denne kunde holde stadig Kontrol med hans Udtale. Paa denne Rejse besøgte Carl Alperne i Schweitz og i Chamonix, Faderen havde dog paalagt ham Forsigtig- hed ved Bjergture, »da Din Behændighed og Færdighed til at klatre og springe just ikke er stor«. Imidlertid kunde Carl ved at sende et Billede af Strasbourg Miinster vise, hvor højt op paa Taarnet han havde været. »Jeg har betragtet Billedet deraf og maa erkende, at Du er kommen et godt Stykke højere op end jeg har naaet og tænkt at kunne naa. Gid dette ogsaa i andre Henseender maa gentage sig! Gid Du ogsaa i Kundskabsfylde og Indsigt og Dygtighed maa naa i samme Forhold længere op end jeg har kunnet, da vil min største Forhaabning og mit kæreste Ønske vorde opfyldt!«, løvrigt gjorde Rejsen, der afsluttedes med et Ophold i Paris, ikke Ende paa Tungens Ubehændighed, først en halv Snes Aar senere lyk- kedes det Carl nogenlunde at besejre den. For Forældrene gjaldt det dog især om, at Carl lærte sit eget Land at kende. Om Søndagen bragte Wienervognen jævnlig Familien snart til en, snart til en anden af Nordsjællands skønne Skove. Men Carl gjorde ogsaa Udflugter paa egen Haand eller sammen med sin lidt ældre Ven Sophus Møller, Søn af Bogholder Møller i Reitzels Boghandel. De to Drenge følte sig som Brødre, og Carl var gennem hele Livet knyttet til den fjernt i Jylland boende Ven. Fru Laura