Carl Jacobsens Liv Og Gerning

198 — venlig og opofrende«. De andre Deltagere skrev derpaa, at de ikke bøjede sig mindre dybt end deres Rejsefælle for en ædel og karakter- fast Kvinde. Skildringen af denne Rejse vil have vist, hvor kæk og tilsyneladende sorgløs Fru Ottilie var i sin Optræden. Og dog skrev hun til sin Ven- inde Frk. A. Rerteisen: »Min Fødselsdag var stram, kan Du tro, Carl faar af og til lidt Feber og netop den Dag havde han nogen, jeg var tung og savnede saa meget, saa at jeg ikke var saadan rigtig glad; disse Højtidsdage er slemme, naar man er hjemme fra«. Det Vidnesbyrd gav da ogsaa Carl J. sin Hustru efter hendes Død, at hun havde et enestaaende Herredømme over sit Ydre og sine Miner. Der skulde snart komme en Tid, der maatte sætte hendes Sjæls Styrke paa den yderste Prøve. Efter Hjemkomsten fra Rom blev i Løbet af Juni Maaned (1887) alle 6 Dørn, det ene efter det andet, angrebne af Mæslinger. Sidst naaede Sygdommen til den mindste, den halvandet Aar gamle Erland, og efter at Lungebetændelse og et Angreb paa Nyrerne var traadt til, blev Drengen revet bort (16. Juli). Juledag i det følgende Aar led Forældrene et nyt Tab, da den spæde Thorvald blev bortrevet af Hjerne- betændelse, og fem Uger senere bukkede den syvaarige Reatrice under for den samme Sygdom (31 Jan. 1888). Hvad Forældrene led ved disse Dødsfald, fremgaar af de omhyggelige Optegnelser, som Carl J. har nedskrevet og som fortæller Sygdommens Gang fra Dag til Dag, ja fra Time til Time, hvert kærligt Ord fra Rarnets Mund, Forældrenes Mismod, Forhaabninger og Sorg4. Men inden dette Aar var gaaet til Ende, skulde de stilles overfor en endnu større Sorg, idet deres første- fødte Søn, en fra Gemyttets og Evnernes Side lige vel udrustet Dreng, blev angrebet haardt af Skarlagensfeber. Alf havde beredt sin Fader stor Glæde ved at vise en levende Interesse for den klassiske Oldtids Sagn og dens Kunst, foruden at han var videbegærlig overfor al prak- tisk Gerning, saa at hans Faders og Farfaders Natur syntes ligesom genfødt i Drengen. Sygdommen bølgede op og ned, men en Lunge- betændelse stødte til, og tredie Nytaarsdag 1890 døde Alf. Saaledes var fra Dornenes glade Kamre efter Haanden fire Kister bievne bragte ned i Glyptoteket, stillede under Jerichaus Kristusbillede