Carl Jacobsens Liv Og Gerning

— 208 — til Fremme af Kunsten i Deres Fædreland og har derved gjort en Gerning, som vor Historie ingensinde har set Magen til. Idet vi glæde os over, at ogsaa den Kunstart, hvis Udøvere vi ere, har Deres fulde Interesse, bringe vi Dem i vor Forenings og vor Stands Navn vor bedste og inderligste Tak for hele Deres Virksomhed i Kunstens Tje- neste, for Deres Ungdoms Begejstring, Deres Manddoms Stordaad og for den Energi, hvormed De sikkert ogsaa i Fremtiden vil bygge videre paa den stolte Bygning, der altid vil staa som et Monument for en af Danmarks højst fortjente Sønner«. I Pinsen 1903 tog Oltilie J. sammen med sin 13aarige Datter paa en otte Dages Tur til Bornholm. Den havde overanstrængt hende og Fordøjelsen kom i Uorden, men hun rettede sig, og da Lægen for- sikrede, at der ikke var nogen Fare, rejste Carl J. til en Udstilling af antik Kunst i London. Ved sin Hjemkomst i Begyndelsen af Juli fandt han sin Hustru sengeliggende, men »ret livlig og som altid — vittig«. Lægen saa fremdeles ikke nogen Fare i hendes Tilstand, dog havde Ottilie paa denne Tid til fortrolige udtalt, at hun var meget mere syg end Lægerne troede. Da hun laa syg i Strasbourg, havde Doktoren sagt, at hun ikke vilde forvinde dette Angreb før om 10 Aar, og hun ængstedes ved at denne Frist ikke var forløbet. I Virkelig- heden var Blodfattigdom det Onde, hvoraf hun led. Den 13. Juli maatte Carl J. skrive til Sønnerne i Skotland om straks at rejse hjem. Snart stod alle Børnene og Svigersønnen7 om hendes Leje. To Dage efter Sønnernes Hjemkomst sov hun stille hen (20. Juli). Hun blev klædt i den Ligdragt, som hun selv havde ladet sy af sin Brudekjole, mellem hendes Hænder blev efter hendes Ønske den Buket lagt, som hendes Ægtefælle havde givet hende paa Bryllups- dagen og som hun havde opbevaret. Den 22. Juli holdtes i Jesus- Kirken en stille Sørgefest, hvor kun de allernærmeste var tilstede, i Krypten holdt Pastor Ussing en kort Tale, Pastor Andreas Boje for- rettede Jordpaakastelsen, og Kisten indsattes i Sarkofagen. Saaledes var den sjældne Kvinde bleven bortkaldt, der i sit Liv vist aldrig havde havt en Uven. Ottilie J. havde ejet en Lethed til