Carl Jacobsens Liv Og Gerning

— 212 — Din Faders store Fortrin fremfor andre almindelige Mennesker«. Heller ikke senere i Livet, især efter hendes Svigerdatters Død, hørte hun op med at sende ham trøstende Ord eller vejledende Raad, med fin Takt- følelse pegede hun paa et eller andet Hensyn, som saa let kunde overses, ofte indeholdt Billetten kun et afskrevet Salmevers eller Bibelsted. Hvor højt Carl J. elskede sin Moder, derom har han givet talrige Vidnesbyrd i Gerning som i Udtalelser, der jo nok kunde faa en ejen- dommelig Form. Min sønlige Kærlighed til Dig — skriver han 1908 til sin darling mama — kan vel undertiden have været noget uheldig i sin Udtryksmaade, men den er saa umaadelig gediegen, hvis jeg har Lov at sige dette selv. Da Carl J. af en Redaktion var bleven opfordret til at skrive en Artikel om sin Moder, udtalte han: »Det er vist mest min Fader, som jeg skylder den Livsretning, som jeg har faaet, men da min Moder nu paa 67de Aar stadig har mig under Behandling — og jeg tror nok, at hun bestandig betragter mig som sin lille Dreng, hun skal holde i Ørene — saa har naturligvis ogsaa hendes usædvanlige Energi bidraget til at forbedre min syndige menneskelige Natur. At jeg er, som jeg er, skylder jeg baäde hendes Formaninger og især hendes Eksempel«. Han anfører særlig, hvorledes hans Moder har forstaaet baade at være sparsommelig og ikke at taale, at noget nyttigt gaar tilspilde, men til- lige aldrig at holde igen, naar et virkeligt Behov foreligger. »Denne Lærdom har jeg taget i Arv; jeg kan heller ikke finde mig i at noget gaar tilspilde, hvad enten det er Penge eller Tid11«. Naar Carl J. kunde Gang efter Gang udrede de store Beløb, hvor- til han ved sine Gaver til Offentligheden forpligtede sig, skyldtes det i høj Grad hendes Bistand, idet hun overlod ham Midler dertil, imod at han svarede hende Renter af et saadant Laan eller Forskud paa hans Arv. Derfor spørger Carl J. 1888 i et Brev til Moderens Lav- værge Overformynder Th. Petersen, hvorfor Hjælpen fra hendes Haand ikke skal offentlig omtales. »Ved Siden af min Faders ualmindelige Personlighed er min Moder traadt en Del i Skygge. De kender hende tilstrækkeligt til at vide, at hun i flere Henseender ogsaa er saa ædel og højsindet i sin Tænkemaade, at hun ikke behøver at skamme sig