Carl Jacobsens Liv Og Gerning

ill c * g APTEIN Jacobsen rejste ofte i Udlandet, dog var der Aar, hvor han ikke var udenfor Danmark, og mere end en enkelt Rejse om Aaret foretog han ikke. Carl J. rejste hyppigt, jævnlig flere Gange om Aaret til Udlan- det, og Rejserne udstrakte sig til fire Verdensdele. Hans Maal var ikke at finde Fjeldluft eller at underkaste sig et Radeliv, som vilde være uudholdeligt for ham, ikke heller opsøgte han geo- grafiske Mærkeligheder eller ønskede at lære Folkeslags Ejendomme- ligheder at kende, han droges mod Kulturcentrer fra Oldtid eller Nu- tid, og han vilde have sine Kundskaber udvidede. Indenfor Verdenshistorien var der et Tidsrum, som fyldte ham helt, nemlig den græske Oldtid. Man kunde vel sige Oldtidens Historie i det Hele, men først og fremmest dog Hellenernes Skæbne og deres Aandsliv. Saa nøje er imidlertid den græske Historie knyttet til Roms, at efter Haanden ogsaa det romerske Folks Historie fik den store Re- tydning for ham1. Ret som hans egne Samlinger voksede, droges hans Opmærksomhed ogsaa hen paa Oldtidens andre Kulturfolk. Mest levede Jacobsen dog med Hellenerne: græske Værker i Over- sættelse — det græske Sprog saa han gerne fordrevet fra Skolerne — var hans stadige Læsning. Han kunde ikke høre bekendte Ryer eller Steder nævnte, uden at Skildringen hos klassiske Forfattere af hvad dér var oplevet stod levende for ham. Fra Athen skriver han (1905) til Direktør P. Poulsen, at vel er det lykkeligst at kunne handle og se Frugterne af sin Gerning, men »hvis Livets Lykke bestod i at glæde sig over den skønneste Kunst, den skønneste Natur og de mest betagende historiske Erindringer (imorgen besøger jeg Marathon), saa vilde jeg i denne Tid være lykkeligere end de fleste Mennesker«. Da Direktør Poulsen to Aar senere beredte sig paa at rejse til Sicilien, anbefalede Jacobsen ham at besøge Segesta og Ruinerne af det af Kartagerne 28