Carl Jacobsens Liv Og Gerning

222 — mange Gange i sit Liv. Men han elskede Byen som den Plet, mod hvem Fædrene havde gjort Uret ved saa lidt at varetage dens natur- lige Betingelser for at blive en skøn By i Kraft af dens Beliggenhed ved Havn, Sund og de øvrige skønne Omgivelser. Under Byens Vækst havde de i Forstæderne trukket de uheldige og kedelige Gadelinier, de havde forsømt at skaffe Plads for offentlige Haver eller Anlæg, de havde givet Søerne indenfor dens Omraade de linealagtige Bredder og undladt at kranse dem med grønne Anlæg eller tiltalende Bygninger2. Jacobsen kunde ogsaa ønske disse Søers Flade krydset med en livlig Baadfart. Han havde gjort et Forsøg i denne Betning ved i 1888 at forære Studenterforeningen en fire Aarers Kaproningsbaad til Anven- delse paa Søerne, men disse viste sig ikke egnede hertil, og Boningen blev hurtigt opgivet. Ved mangen Lejlighed har Jacobsen været paa Vagt med Advarsler eller formanende Tilraab, naar man truede med at gøre Indgreb i saa fredhellige Pletter, som Rosenborg Have eller Frederiksberg Have — »to af Københavns dyreste Helligdomme« — eller som Langelinie og de andre offentlige Anlæg bør være for os. Med hvilken brændende Kærlighed og Forstaaelse Jacobsen elskede Byen for dens Naturforholds Skyld, erfarer man ogsaa af de Linier, som han to Maaneder inden sin Død skrev i »Berlingske Tidende«, da Bedaktionen havde anmodet bekendte Mænd om at udtale sig om Københavns Volde3. »De skal have Tak for, Hr. Bedaktør, at De bringer Kristianshavns Volds Fremtid paa Bane. Det er virkelig paa Tide! København er ikke blot Byen med de skønne Taarne, det er ogsaa Byen med de skønne Volde. Man skal lede længe iblandt Verdens Hovedstæder for at finde saa skønne Voldpartier som Kastelsvolden og Kristianshavns Vold. Det er det foranderlige Hav, som veksler fra Time til Time, som er forskelligt, naar man gaar ud og naar man gaar hjem, den maleriske og stadig skiftende Staffage af Skibe, som de maa undvære andre Steder og som vi Københavnere daglig har for Øje — det, som er Hemmeligheden ved disse Steders Trylleri. Men imedens Kastelsvolden med Langelinie er et Stykke Livsglæde for enhver af os og vækker alle Fremmedes Beundring, saa er Kristians-