ForsideBøgerCarl Jacobsens Liv Og Gerning

Carl Jacobsens Liv Og Gerning

Forfatter: Johannes Steenstrup

År: 1922

Forlag: Udgivet af Ny Carlsberg Fondet

Sted: København

Sider: 278

UDK: Folio 92 Jac

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 300 Forrige Næste
- 234 — tagelse i de tyske Bryggermøder det bedste Vidnesbyrd, han indbød ogsaa alle Deltagerne i Bryggermødet i Hamburg 1892 til at være hans Gæster ved et Besøg i København. Det lille, i Aaret 1900 i Anledning af det nordiske Haandværker- og Industrimøde i København udgivne Hefte om Ny Carlsberg Bryggeri, der er dediceret til »Tysklands mest udprægede Fremskridtsbrygger« R. Leicht, er foran omtalt. Paa Kunst- historiens og Arkæologiens Omraader fandt han en trofast og værdi- fuld Støtte hos tyske Videnskabsmand, med hvem det var ham en Glæde at samarbejde. Jacobsen elskede vort Folks Fortid, dets forhistoriske Minder, dets Oldtid, store Tider og berømte Kampe. Det var, naar der bortses fra Kunsthistorien, mere de mærkelige Skikkelser, Borgernes Daad og Bedrifter, som fængslede ham, end det var Betragtning over Udviklingens Løb, Sammenknytningen mellem hvad der var oplevet i de forskellige Tidsaldre, eller Samfundenes Tilstande. Kærligheden til vor Fortid godtgjorde han ved sine stadige Besøg ved vore Oldtidslevninger, Mindesteder og i de gamle Kirkebygninger, han var en sikker Mand ved Oldskriftselskabets aarlige Udflugter. Ingen kunde jo desuden tvivle om den Mands Kærlighed til vor Historie, der har ofret saa meget paa Bevaringen af vore Fortidsminder og paa Rejsning af Ære- minder, der lod fortjente Mænd og berømmelige Gerninger staa levende for Landets Borgere6. Ikke desto mindre var der Sider af vort nationale Liv, for hvilke Jacobsen manglede den fulde Forstaaelse. Dette stod atter i Forbin- delse med hans Ulyst til Opgaver med lang Sigt, der ikke umiddelbart kunde sætte Frugt. At et ringe krybende Væsen senere maaske vilde spinde sig ind som Puppe og vingebaaren bryde ud fra det mørke Skjul, saadant laa ikke ret for hans Tanke. Jacobsen døde den anden Søndag i 1914, og han vilde aldrig have kunnet forstaa den Verdens- krig, som sex Maaneder derefter brød ud og som ved sin Afslutning skulde bringe Danmark en Frugt, for hvilken han aldrig i sine Tanker havde gjort sig Rede. I den store Bevægelse indenfor vort Folk i 1880erne, da der stredes for at vort Lands Forsvar ikke blev utilladelig forsømt, deltog Jacobsen