Carl Jacobsens Liv Og Gerning

— 239 for at lade det uddele til Tilhørerne ved Foredraget og til sine For- bindelser i det hele Land. Især er han dog Fyr og Flamme for at faa den gamle Tønde af- løst af Hektoliter-Foustager11. Han lod meget tidlig saadanne Tønder udføre og vilde paa denne praktiske Maade tvinge de andre Bryggerier til at gaa samme Vej. Derved oversaa han, at dette i Følge »Overens- komsten« med de Forenede Bryggerier maatte ske efter Samraad med disse, og at Spørgsmaalet om Udgifterne ved Om- dannelsen maatte behandles i Fællesskab. For Jacobsen var det som et Brud paa Carlsberg’s Tradition, om det ikke i denne Sag gik i Spidsen. »De har det varme Hjerte og den brændende Iver, som vi alle beundrer — skriver Professor Erslev, Medlem af Carlsberg Fondets Direktion, til ham — men lad Dem dog ikke deraf føre til et Skridt, som Deres egne Venner er saa stærkt imod«, og Jacobsen forsikrer ham, at han »trods Bitterhed og Harme i mit oprørte Sind er Deres oprigtigt hen- givne C. J.« Da i det følgende Aar Lov- forslaget om Ølskatten kom frem, kunde ° ’ Carl Jacobsen (1913). Prof. Erslev lykønske ham til Paragrafen om Hektolitertræerne, »som jo er den fuldstændige Sejr for Dem«. Ingen vil nægte Carl J. den Fortjeneste at have bidraget sit til at det nye System blev konsekvent gennemført og uden forhalet Over- gangstid. I dette Tidsrum af hans Liv viste Jacobsen ogsaa megen Iver for at faa Danmarks Færdselsveje forbedrede og udvidede, især Forbin- delsen med det sydlige Udland. Han udtalte sig oftere derom i Dags- pressen og tog Ordet for Jernbaneforbindelsen over Femern, Broen over Masnedsund samt en Bane til Køge. Han var endvidere et stærkt interesseret Medlem af Turistforeningen, men da dens Bepræsentant-