Carl Jacobsens Liv Og Gerning
Forfatter: Johannes Steenstrup
År: 1922
Forlag: Udgivet af Ny Carlsberg Fondet
Sted: København
Sider: 278
UDK: Folio 92 Jac
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I
— 241 —
Jacobsen havde altid elsket Musik. Han ansaa sig ikke selv for
musikalsk, personlig havde han aldrig øvet Musik, men lige fra Ung-
dommen af deltog han med Varme og Interesse i Musiklivet, og han
besad megen Kendskab til Operaer og til Instrumentalmusik. Det blev
en Hvile for ham at gaa paa Koncerter, og Søndag Eftermiddag var
han en fast Gæst paa Palækoncerterne. Jacobsen havde den Opfattelse,
at vi Danske manglede Forstaaelse af den italienske Musik af Verdis
Art og af Koloratursang, han følte sig stærkt tiltalt af Frøken Oder-
wald-Landers Stemme og Sangmaade, og støttede hendes Uddannelse
i Udlandet; han glædede sig over hendes Heki paa tyske Scener, men
da han engang offentligt udtalte, at vort Publikum ikke havde paa-
skønnet hende, blev han modsagt af hende selv som af andre12.
Men især kom hans levende Interesse for Balletten til at sætte
rig Frugt. Familierne paa Carlsberg havde altid været varme Beun-
drere af den ved Bournonville skabte Balletkunst. Jeg har set Ballet
i alle Verdens Storbyer — siger Carl J. — men jeg har ingen Steder
set en Ballet af en saadan Skønhed som her. Renhed og Uskyldighed
straaler jo ud af disse unge Kvinders Øjne. Overfor disse Forhold, som
er Hovedsagen, har det intet at sige, at der maaske paa Udlandets Scener
findes en mere udpræget Teknik13.
Det var forstaaeligt, at Jacobsen særlig blev fængslet af denne
Kunstart. Den maatte tilfredsstille hans Sans for Plastik, for stolt
Holdning og kæk Rytmik i Bevægelser, for Ynde og Skønhed hos
Kvinder, den maatte stemme med hans Glæde over Farver og over
Toner, hele det lykkelige Sammenspil af alle disse Midler, som Bal-
letten ejer og hvorved den ikke blot opliver og forfrisker, men sætter
Fantasien i Flugt og skaber en sund Nydelse. Jacobsens Paaskønnelse
af hvad Balletten ydede —- og den talte paa den Tid mange ypperlige
Kræfter — gav sig forskellige Udslag, og han kom i det sidste Tiaar
af sit Liv til at indtage en Stilling som Balletpersonalets faderlige Ven,
han kunde tiltale dets Damer, som var det hans Døttre, de sagde, at
de ved hans Hænders vældige Klappen kunde høre, om han var blandt
Tilskuerne, hans ridderlige Holdning overfor dem blev ikke mistydet
af nogen.
31
i