Carl Jacobsens Liv Og Gerning

10 — tyske Læsebog havde Carl J. læst .Jean Pauls Fortælling »En Ulykkeligs Nytaarsnat«. Fra en gammel Mand lyder der Klagesuk over at han ved sin Ungdoms Letsindighed har forspildt sit hele Liv, han sørger over de Fristelser, han har givet efter for, og han raaber i sin Vaande: »Kom igen, skønne Ungdom, kom igen!« Og den kom igen. Det var O 7 <7 7 O O O kun en ond Drøm, som den unge Mand havde havt og hvorfra han nu vaagnede, styrket i sit Forsæt om Livets Førelse. I alle Skolens Discipliner arbejdede Carl J. med Alvor, selv i de Fag der som Matematik ikke var ham til Behag. De mange Inter- esser, hvormed han var fyldt fra Hjemmet, kunde jo nok virke ad- spredende paa Tanken; der var en Fare for at Sansen for det skønne og Opmærksomheden paa det mest fuldkomne kunde friste til at springe over eller at forsømme, hvad der manglede disse Egenskaber. Men Carls Stræben var ufortrøden og hans Hukommelse stærk. Han naaede da ogsaa at faa en smuk Examen artium. Af det gode Hold, som i dette Aar (1861) dimitteredes fra Borgerdydskolen, vandt to af Stu- denterne Udmærkelse, nemlig den senere Filolog Dr. phil. Rikard Christensen og Lægen Professor Ferd. Levison, men af de 8 andre, der fik første Karakter, naaede kun en enkelt foran Jacobsen i Eksamens- karakterer. Blandt Klassekammeraterne var flere senere bekendte Mænd, saaledes Godsejer Alfred Hage, Overretssagfører Fr. Hartmann, Casinos Direktør Rikard Schrøder og Raadmand Etatsraad Chr. Wassard. Nu gik Carl J. allsaa ind til det friere Liv, som Studentertiden fører med sig, Skolens Tvang er ophørt og Hjemmet lader ogsaa den unge Mand raade med større Frihed. Det blev sagt offentligt i et af Carl J.s sidste Aar af en af hans Venner, at han nok troede, at hans Moder havde forkælet ham efter alle Kompassets Streger. Tanken ligger nær, naar man saa, hvordan Fru Laura under sin lange Enkestand støttede Sønnen i al hans Stræben og altid var beredt til Forsvar for ham. Men Forholdet var anderledes i Ungdomsaarene. Som Dreng var Carl næppe bleven forkælet af Moderen, om der end naturligvis i et velstaaende Hjem altid er en skjult Fare for Forkælelse. Snarere var hun stræng i sine Fordringer