Carl Jacobsens Liv Og Gerning
Forfatter: Johannes Steenstrup
År: 1922
Forlag: Udgivet af Ny Carlsberg Fondet
Sted: København
Sider: 278
UDK: Folio 92 Jac
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
OR en Mand som Carl Jacobsen, der paa hvert Tids-
punkt af sit Liv havde taget dets Førelse og dets For-
maal med saa afgjort en Alvor, kunde Døden aldrig
komme uforberedt. Kun ét frygtede han. »Jeg har en
Rædsel for at blive aflægs«; dersom han skulde faa
samme Lod som Hall og som Tietgen, »det var grueligt« (Jan. 1912).
Ofte havde Carl J. udtalt, at han ikke ventede at blive gammel, dog
kunde det høje Antal af Aar, som hans Forældre naaede, stille andet
i Udsigt, og selv besad han en Sundhed og legemlig Styrke, hvori
aldrig et alvorligt Onde havde gjort Indgreb, om han end var udsat
for lettere Feberanfald. Ikke heller følte man, da han nærmede sig
Støvets Aar, nogen Aftagen i hans Styrke eller i hans Sansers Evne.
Da han i Anledning af sin 70 Aars Fødselsdag unddrog sig al Op-
mærksomhed fra sine Landsmænds Side og fejrede Dagen i Rom sam-
men med sine Børn Theodora og Helge, skrev han dog den næste
Dags Morgen hjem til Vagn J.: »Jeg mærker ret, hvor jeg nu er bleven
gammel — i tidligere Tid kunde jeg færdes ude den hele Dag. Nu
bliver jeg træt, naar jeg har gaaet en halv Kilometer«. Men Carl J.
deltog i det følgende Aar sammen med Helge og Fru Madsen og hendes
Mand i den af Association Franco-Scandinave foranstaltede Fællesrejse
til Tunis og Algier, og Jacobsen vakte hos alle Deltagerne Beundring
ved sin utrættelige Udholdenhed, foruden ved sin livfulde Optagethed
af alt, hvad Rejsen frembød. Alligevel havde en gnavende Orm be-
gyndt at tære paa det stærke Legeme. I det paafølgende Efteraar
mærkedes der Tegn, som mulig kunde tydes som en begyndende
Kræftlidelse, de blev stærkere hen imod Jul, og da denne Fest var
til Ende, maatte Jacobsen paa Lægernes Raad bestemme sig for at
prøve en indgribende Operation for en Blærelidelse.