ForsideBøgerCarl Jacobsens Liv Og Gerning

Carl Jacobsens Liv Og Gerning

Forfatter: Johannes Steenstrup

År: 1922

Forlag: Udgivet af Ny Carlsberg Fondet

Sted: København

Sider: 278

UDK: Folio 92 Jac

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 300 Forrige Næste
— 246 — Han beredte i alle Henseender sit Hus og skrev Afskedsord til sine nærmeste kære. Han lod sig indlægge paa Professor Jens Schons Klinik. Operationen om Onsdagen den 7. Januar syntes at forløbe vel, men nogle Dage efter forværredes Tilstanden, og Søndag Morgen var næsten alt Haab slukt. Ved Gudstjenesten i Jesus-Kirken bad Provst Ussing: »Fader i Himlen! Som vi bad for en Aarrække siden, da han sendte os Bud fra sin Hustrus Dødsleje (som han tænkte det) om at bede med ham: »Herre, han er det værd, thi han har bygget vor Synagoge! (Lukas 7, 4—5)!«, saaledes bærer vi ham selv frem for Dig i Bønnen i Dag. Herre! Han har bygget denne vor Kirke, han har lagt sit Hjertes Bøn og Tilbedelse ind i dens Sten og Hvæl- vinger! Hvis det er muligt, da lad Livskræfterne faa Overhaand og lad ham endnu leve til Velsignelse iblandt os!«. Men Styrken var brudt hos den tidligere saa stærke Mand og Modstandsevnen mistet, han henlaa uden Bevidsthed, medens Børnene samledes om hans Leje, og Kl. 23/4 sov han hen. Begravelsen skulde efter hans Bestemmelse foregaa i den dybeste Stilhed. Der er saa mange fattige, der trænger til Kul — havde Ja- cobsen sagt, — lad dem, som vilde sende Kranse til min Ligfærd, hellere skænke Pengene til Brændsel. Ved Indsamlingen indkom der fjorten Tusind Kroner. Jacobsens Kiste blev stillet foran Alteret i Jesus-Kirken, og Provst Ussing udtalte nogle faa Mindeord. Døden kom hurtig og mild — sagde han — noget nær som han selv havde ønsket det. Lige før han gik til Operationen, sagde han til mig, hvor tryg han var ved at lægge alt i Guds stærke Haand. Hvert Bibelord, som taler til os fra disse Mure, vidner om, hvad han og hans Hustru har elsket og ønsket at vidne for Mennesker, dybest maaske det Ord, han har sat over sin egen Grav: Lad Dig ikke overvinde af det Onde, men overvind det Onde med det Gode. Medens Tonerne af Händeis Sørgemarsch (i »Saul«) lød fra Orgelet, bar tolv af Carlsbergs Arbejderformænd Kisten ned i Krypten, hvor den sidste af de fire store Granitkister lukkedes over den.