Carl Jacobsens Liv Og Gerning

— 256 — Carl Jacobsen glædede talrige med sit Venskab, og at han satte Pris paa Vennehaand, saa vist som han ikke frygtede Fjender eller Mod- standere. Og ingensinde er der mødt ham en saa mangehovedet Mod- stand som i de Dage, da han under sin haabløse Sygdom overgav sig til Lægens Haand. Dette kan vække Vemod, men vi véd, at Carl Ja- cobsen aldrig lod et Nag blive gammelt overfor dem, der kæmpede mod ham af ærlig Overbevisning. Ved hans Bortgang enedes alle om at hædre den store Borger, der altid havde vandret under Idealernes Stjernehimmel. I Danmark som i Udlandet lød der nu kun Udtalelser af dyb Beundring og Tak- nemlighed over alt det mangfoldige, som denne idérige Arbejder havde bragt i Vækst. I Jacobsens Fødeby samledes Borgerne paa Baadhuset til en Fest15 for at hylde Mindet om den Mand, der havde elsket Byen som kun faa, for i beaandede Taler at faa oprullet Billedet af ham, der havde været en aldrig trættet Velgører overfor det Samfund, hvori han havde levet og virket. e