Carl Jacobsens Liv Og Gerning
Forfatter: Johannes Steenstrup
År: 1922
Forlag: Udgivet af Ny Carlsberg Fondet
Sted: København
Sider: 278
UDK: Folio 92 Jac
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 29 —
»Der er noget overordentlig sporende i at leve eller blot opholde sig
i England. Det er ligesom Blodet flyder raskere, Evner, Villie, Energi
opspændes til en højere Grad end hjemme . . . Jeg faar Trang til at
udrette noget, jeg føler en Pligt og Lyst til Fremtiden«5. Især blev
dog Skotland ham et Mønsterland. Han udtalte 1902 til sine Sønner
under deres Studieophold derovre: »I ville se prægtige Typer paa
unge Mænd i Skotland, tag Jer saadanne til Mønstre!« »Skotterne ere
friske, djærve, naturlige, og man finder vanskeligt bedre og mere tro-
faste Venner end derovre«. — Under Opholdet i Edinburgh havde
Carl den Glæde at faa Besøg af sine Forældre (Juni 1869), som han
ikke havde set i tre Aar6, han kunde færdes i forskellige Byer sammen
med dem og i Forening med Faderen gøre Studier i Bryggerier.
I Slutningen af samme Aar forlagde Carl J. sit Ophold til den til
Bryggerkunsten særlig viede Stad Burton upon Trent i Staffordshire.
Byens mange høje og lave Skorstene, de opstablede Pyramider af Øl-
tønder, den jævnlig sødt duftende Luft vidner noksom om, hvad der
er Hovederhvervet for dens Beboere, der ogsaa synes prægede af en
egen sund Styrke. Som de berømteste Bryggernavne gjaldt Bass, Wor-
thington, Allsopp7, men kun i et Par mindre Bryggerier tog man Lær-
linge, og Jacobsen blev Praktikant i Eversheds Bryggeri. Han havde
imidlertid da vundet en Indsigt i sit Fag, som alle maatte bøje sig for;
ikke blot Hatt og Sedlmayr, som studerede ved hans Side, beundrede
hans brændende Interesse og Energi, hans egen Fader erklærede om
ham, at han nu stod saa fuldt udrustet som nogen ældre eller yngre
Brygger i Europa. Jacobsen blev Ven med de unge Allsopps og Wor-
thingtons, han kunde færdes rundt om i Bryggerierne, endogsaa hos
Bass, gøre Optegnelser, ja kaste et Blik i Journalerne. Han giver sin
Fader Ret i, at de engelske Bryggere er »rene Empirikere . . , men der
er dog Undtagelser«. Han tænker utvivlsomt særlig paa Horace Brown,
med hvem han da sluttede et trofast Venskab (»en Brygger og Kemiker,
det maa være noget for Dig«), Brown viste sig tidlig som en sjælden
dygtig Tekniker, han var midt i Tyverne, da han gjordes til Leder af
Worthingtons Bryggeri, Jacobsen besøgte ham i 1873 og saa her, hvor-
dan han tog Mikroskopet til Hjælp ved den daglige Drift, især ved