ForsideBøgerCarl Jacobsens Liv Og Gerning

Carl Jacobsens Liv Og Gerning

Forfatter: Johannes Steenstrup

År: 1922

Forlag: Udgivet af Ny Carlsberg Fondet

Sted: København

Sider: 278

UDK: Folio 92 Jac

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 300 Forrige Næste
— 29 — »Der er noget overordentlig sporende i at leve eller blot opholde sig i England. Det er ligesom Blodet flyder raskere, Evner, Villie, Energi opspændes til en højere Grad end hjemme . . . Jeg faar Trang til at udrette noget, jeg føler en Pligt og Lyst til Fremtiden«5. Især blev dog Skotland ham et Mønsterland. Han udtalte 1902 til sine Sønner under deres Studieophold derovre: »I ville se prægtige Typer paa unge Mænd i Skotland, tag Jer saadanne til Mønstre!« »Skotterne ere friske, djærve, naturlige, og man finder vanskeligt bedre og mere tro- faste Venner end derovre«. — Under Opholdet i Edinburgh havde Carl den Glæde at faa Besøg af sine Forældre (Juni 1869), som han ikke havde set i tre Aar6, han kunde færdes i forskellige Byer sammen med dem og i Forening med Faderen gøre Studier i Bryggerier. I Slutningen af samme Aar forlagde Carl J. sit Ophold til den til Bryggerkunsten særlig viede Stad Burton upon Trent i Staffordshire. Byens mange høje og lave Skorstene, de opstablede Pyramider af Øl- tønder, den jævnlig sødt duftende Luft vidner noksom om, hvad der er Hovederhvervet for dens Beboere, der ogsaa synes prægede af en egen sund Styrke. Som de berømteste Bryggernavne gjaldt Bass, Wor- thington, Allsopp7, men kun i et Par mindre Bryggerier tog man Lær- linge, og Jacobsen blev Praktikant i Eversheds Bryggeri. Han havde imidlertid da vundet en Indsigt i sit Fag, som alle maatte bøje sig for; ikke blot Hatt og Sedlmayr, som studerede ved hans Side, beundrede hans brændende Interesse og Energi, hans egen Fader erklærede om ham, at han nu stod saa fuldt udrustet som nogen ældre eller yngre Brygger i Europa. Jacobsen blev Ven med de unge Allsopps og Wor- thingtons, han kunde færdes rundt om i Bryggerierne, endogsaa hos Bass, gøre Optegnelser, ja kaste et Blik i Journalerne. Han giver sin Fader Ret i, at de engelske Bryggere er »rene Empirikere . . , men der er dog Undtagelser«. Han tænker utvivlsomt særlig paa Horace Brown, med hvem han da sluttede et trofast Venskab (»en Brygger og Kemiker, det maa være noget for Dig«), Brown viste sig tidlig som en sjælden dygtig Tekniker, han var midt i Tyverne, da han gjordes til Leder af Worthingtons Bryggeri, Jacobsen besøgte ham i 1873 og saa her, hvor- dan han tog Mikroskopet til Hjælp ved den daglige Drift, især ved