Carl Jacobsens Liv Og Gerning

I 00 <M I to Aar. Men saa vilde han ogsaa have taget sin »Embedseksamen«, for at bruge J. C. Jacobsens Udtryk. Som altid var Kaptein Jacobsen meget ivrig for at faa alle Døre aabnede for sin Søn, han søgte Anbefalinger for ham hos M. G. Mel- chior, D. B. Adler, O. Suhr, Pontoppidan, Westenholz og Hambro, men det var ikke muligt at skaffe Carl J. Adgang til de verdenskendte ■Bryggerier i Burton, idet disse principmæssigt ikke tog mod Lærlinge. Carl rejste derfor til Edinburgh, hvor han fik en Plads som Lærling paa Youngers Bryggeri »Abbey brewery«, hvilket blev meget lærerigt for ham. Da han et halvt Aar senere gjorde et nyt Besøg i Burton, overbeviste han sig om, at han vilde lære endnu mere ved at forblive ved det mindre skotske Bryggeri. Saaledes kom hans Ophold i Edin- burgh til at strække sig ud over fem Fjerdingaar. Det var helt andre Forhold, der her aabenbarede sig for ham end dem, hvorunder han tidligere havde levet. Han blev en stadig Gæst hos danske Familier, saaledes hos Købmændene Theilmann os' Stegmann, han sluttede Venskab med mange yngre Danske, der lige- som han var ude at søge Uddannelse, saaledes med Peter Halkier og Frederik Møller, senere Grosserere i København, med Erik Krag, senere Fuldmægtig hos G. Busck. Samtidig havde han dog de franske Venner ved sin Side, hvad der førte med sig, at han vedblev at gøre Optegnelser paa Fransk og kunde skrive franske Breve til sin Fader, ja at han undlod ret at til- egne sig Engelsk. Gang efter Gang maatte Faderen minde Carl om ikke at forsømme det engelske Sprog, hvor lidt Sympati han end havde for det; han burde tage en Lærer deri og søge stadig Omgang med Englændere. Carl indsaa da ogsaa det urigtige i sin Holdning, og om han end hverken dengang eller senere tog Undervisning i Sproget, lyk- kedes det ham dog efterhaanden fuldstændig at beherske det. Hertil maatte han ogsaa tilskyndes af den Kærlighed til den engelske Nation, som han lige fra Drengeaarene havde næret. Faderen var en stor Beundrer af engelsk Foretagelsesaand og haabede, at hans Søn derovre vilde lære »at være om sig«, og Carl mærkede, at han var kommet til det rette Lærested. Endnu 68 Aar gammel skrev Carl J. fra London: