Carl Jacobsens Liv Og Gerning
Forfatter: Johannes Steenstrup
År: 1922
Forlag: Udgivet af Ny Carlsberg Fondet
Sted: København
Sider: 278
UDK: Folio 92 Jac
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 34 —
faa noget ordentligt 01 at drikke! men jeg kan hverkén faa deres
Porter eller Ale ned« (1855) — kun betragtede han disse Sorter 01
for en ædlere Drik end dansk Hvidt 01, og han kendte jo den Yndest,
de nød i mange Lande. Carl J. kunde dog ikke opgive Troen paa,
at hans Fader havde det rette Fremsyn, og han tog ihærdigt og grundigt
fat paa den satte Opgave.
I det sidste Aarstid af Opholdet i England havde Fader og Søn
været optagne af Planerne for den nye Bryggeribygning, som skulde
opføres for Sønnen paa selve Carlsbergs Grund. Kaptein Jacobsen
havde oprindelig tænkt paa at lade Carl selv udarbejde Bygningsplanerne
i Detailler, men han kunde ikke slaa sig til Ro derved og maatte
»overbevise sig om, at Projektet kunde benyttes til et fuldstændigt
Anlæg, i Størrelse lig Carlsberg«. Da nu det Indre ikke kunde kon-
strueres uden samtidig at forme det Ydre, tegnede han Plan, Profiler
og Facade paa engang og sendte Sønnen Kopier deraf, disse gennem-
saa Carl og gjorde sine Forslag om Ændringer ved dem. Kaptein Ja-
cobsen havde ikke været ret tilfreds med den Facadetegning, Nebelong
havde udkastet, hvorfor han gjorde nogle Forandringer ved den, hvor-
ved Archivolterne blev lidt fremspringende af formede, røde Sten og
hvilede paa Konsoler af graa Beton-Sten, Gesimsen bares af smaa Ar-
kader og blev af graa Sten med en rød Linie under Kornichen; Teg-
ningen havde tiltalt Nebelong og ligeledes Carl Bloch, hvem han havde
vist den.
I denne smukke Bygning, som i det følgende vil blive betegnet
som Anneksbryggeriet — den havde til forskellige Tider dog ogsaa
Navnet Ny Carlsberg, Albertina, Valby- og nu Mellembryggeriet —
skulde ifølge Planen især engelsk overgæret 01 tilvirkes, men da det
i hvert Fald vilde tage Tid at skaffe dette 01 Indgang, var Bryggeriet
tillige indrettet paa at tilvirke undergæret baiersk 01. Det viste sig
dog snart, at af de engelske Ølsorter kun Porter faldt i Publikums
Smag, og saaledes maatte Carl J. hurtigt optage det som sin Hoved-
gerning at brygge baiersk 01. Paa dette Omraade var han sikker paa
at have saa at sige en ubegrænset Kundekreds. Forholdet var jo det,
at hans Faders Bryggeri, uagtet det i en Snes Aar havde havt Kon-